Peter Juels nye liv: Diabetes ændrer rigtig meget

Det bornholmske medlem af Folketinget havde haft diabetes 2 i flere år, før han endelig kom til lægen og fik det konstateret. Hans blodsukker havde en værdi på 28, og ved 30 kan det være livstruende. Det har betydet et farvel til flødesaucen og et goddag til rodfrugt og rugbrød. Men også en taknemmelighed over alle de fremskridt, der betyder, at hans liv med diabetes slet ikke bliver som hans fars.

Sidst i september sad folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V) til et møde og kunne egentlig godt mærke, at et eller andet var galt. Han havde det faktisk ikke særlig godt.

Men som det tit er med mænd, krævede det den bedre halvdels indsats, før han kom til lægen.

– Min kone havde også sagt, at jeg ikke så super frisk ud, og at jeg havde lidt matte øjne. Skulle du ikke lige gå til lægen? spurgte hun. Hun var faktisk ret insisterende og sagde "Der er et eller andet galt, Peter. Afsted, afsted!", fortæller Peter Juel-Jensen.

– Jeg er nok ikke den, der går til lægen aller hyppigst. Efter jeg fik en blodprop i folketingssalen tilbage i 2011, er jeg godt nok begyndt at gå mere til kontrol. De seneste 5-6 år har min læge også sagt, at jeg skulle være opmærksom på blodsukkeret.

Som det også tit er, skulle det vise sig, at fru Birgitte Ravn Falk Hansen havde fuldkommen ret: Hun så mere klart end sin mand, hvordan Peter Juel-Jensen faktisk havde det.

– Oppe hos lægen kunne jeg så fortælle, at jeg var utrolig tørstig og også havde hyppig vandladning. Så målte de mit blodsukker, og det var på 28 enheder. Og de vurderer, at det er livstruende ved 30, siger Peter Juel-Jensen.

– Med de værdier, som jeg fik målt, har jeg nok haft diabetes 2 i et par år. Jeg har nok været lidt for optaget af at passe de ting, der står i min kalender. Med det job, som jeg har, er det også lidt svært at komme til lægen på Bornholm.

En lille dims med en nål i Peter Juel-Jensens skulder gør det muligt for ham at måle sit blodsukker ved hjælp af mobiltelefonen. Foto: Marine Gastineau

I sengen på en stor dag

Der var ikke så meget at være i tvivl om. Faktisk var der slet ingenting.

– Jeg kom direkte på sygehuset. "Jeg skal nok sørge for, at der står en seng til dig derude", sagde sygeplejersken.

– Sygeplejerskerne på Bornholms Hospital er guld værd. Det finder man virkelig ud af. De kan skære tingene ud i pap og også få en halvgammel mand som mig til at forstå, hvad noget handler om, siger Peter Juel-Jensen.

– Jeg missede Folketingets åbning dagen efter. Det har jeg aldrig prøvet før. Det er en stor dag for mig, både som menneske og rent arbejdsmæssigt. Men i år lå jeg altså i en hospitalsseng.

Det var ikke det eneste, som Peter Juel-Jensen havde svært ved at forlige sig med.

– Jeg havde ikke helt let ved at acceptere, at jeg havde fået diabetes. Når man får konstateret diabetes, tror man først, at ens liv rinder ud, siger han.

– Min far havde også diabetes 2, og jeg så jo, hvad det gjorde ved ham. Han og min mor pendlede nærmest hele tiden ind til sygehuset i Rønne. Min far gik også meget på jagt, og der holdt han af at få en god snaps. Men jeg kommer nok til at gå på jagt med en dansk vand med citrus nu.

Prøver af blodsukkertallet blev med ét slag også hverdag.

– Første gang man stikker sig i maven eller låret, er det grænseoverskridende. Men nu er jeg allerede nede på at skulle stikke mig selv en gang i døgnet, og det stopper jeg endda allerede med her i weekenden, fortæller Peter Juel-Jensen.

– Der er utrolig mange hjælpemidler. Jeg har også fået en dims med en nål, der går ind i min skulder. Så ved bare at lægge min i Phone op på skulderen får jeg mit insulintal at vide ved hjælp af en app. Dimsen virker i 14 dage. Så fortæller min app mig, at det er blevet tid til at skifte dimsen.

– Jeg har også fået nogle insulin-piller, som jeg skal tage om morgenen og om aftenen. De betyder, at jeg inden så længe kan slippe for at stikke mig for at måle insulin. Det har givet mig en masse frihed. Jeg kan også allerede mærke den gamle Peter igen.

– Jeg sender Novo mange kærlige tanker, for hvor er man kommet langt siden dengang. De fleste forbinder måske Novo med arbejdspladser og velfærd. Men jeg forbinder Novo med frihed, siger Peter Juel-Jensen.

– Min insulin-produktion i kroppen er heller ikke helt væk. Så den prøver de også at rette op på.

Væk med de fleste af de lidt for mange kager, i stedet ind med rugbrød. Bornholms ene folketingsmedlem har fået en noget anden kostplan. Foto: Peter Juel-Jensen

Rugbrød og rodfrugt

De nye tider griber også ind i køkkenet. Og dermed også ind i hverdagens liv for Peter Juel-Jensens tre børn.

– For mig vil for meget sukker gå ud over mine øjne, men også indre organer som nyrerne og bugspytkirtlen. Man bliver meget mere bevidst om sit sukkerindtag: Hvor meget sukker er der for eksempel egentlig i det æble, som man lige har hentet ude i haven? Der bliver mange spørgsmål af den slags, fortæller Peter Juel-Jensen.

– Jeg har måttet lægge min kost meget om. Men det handler også meget om mængder. Om at spise en halv træstamme i stedet for to. Eller en enkelt laber larve og ikke en håndfuld foran fjernsynet om aftenen.

– Det påvirker også familiens madvaner. Jeg har alle mine tre børn hjemme stadigvæk, og de er alle sammen lidt nogle mad-ører. Vi har altid fået meget flødesauce i min familie. Men nu står den altså meget på rodfrugter og sovs, der er lavet på madlavningsfløde. Alt i fast food går jeg også i en bue udenom.

– Mine børn spiser da lidt af de her rodfrugter, selvom de går i en bue udenom rødbederne. Dem er jeg ellers selv blevet ret glad for, siger Peter Juel-Jensen.

Alfa og omega på menuen er nu....rugbrød.

– Jeg spiser rugbrød til morgenmad og frokost. Til frokost som regel med tomat og et spejlæg. Jeg har også rugbrød med i min taske, når jeg rejser til København. Når de andre sidder og guffer kage, sidder jeg så og spiser rugbrød, fortæller Peter Juel-Jensen.

– At rejse til et land som Letland, hvor jeg lige har været, er ikke helt let. Vi blev sendt ind i en kantine på en kaserne, hvor jeg så skulle finde noget egnet at spise. Det blev så en klar suppe.

– Jeg har også lige været af sted med en masse parlamentsformænd. Der får man altså nogle lidt andre menuer end normalt, men her måtte jeg så sidde og stikke lidt i noget mad, der var bedre for mig.

Fra køkkenet fortsætter Peter Juel-Jensens nye liv i en lige linje direkte ind i klædeskabet.

– Jeg har faktisk smidt 10 kilo ved at gå udenom kulhydrater og alkohol. Det har så givet den anden udfordring, at jeg ikke længere kan passe en del af mit tøj, fortæller han.

– Jeg var til en bisættelse her i sidste weekend, og mit mørke jakkesæt sad forfærdeligt, da jeg tog det ud af skabet. Jeg skulle nærmest bruge både livrem og seler. Det var godt, at min kone ikke var hjemme til at se det.

– Min søn er lige kommet hjem fra udlandet, og han havde købt en ny livrem med hjem til mig. Han havde kigget på den gamle, men jeg har måttet lave nogle flere huller på den nye livrem, siger Peter Juel-Jensen.

Postkort fra en svunden tid med flødesauce: Peter Juel-Jensen med familien i marts.

Flere gåture med fruen

Ind på plussiden har Peter Juel-Jensen fået nogle nye fællesskaber. Og en ny viden om hvordan livet er for de danskere, der lever med en kronisk sygdom.

– Jeg har virkelig fået øjnene op for, hvordan det er at være kroniker i udkants-Danmark. Jeg har også holdt nogle flammende indlæg i min folketingsgruppe om, hvor vigtigt det er at få alle de kroniske patienter med i sundhedsreformen. Det kan spare sundhedsvæsenet rigtig meget, hvis man får alle med, siger Peter Juel-Jensen.

– Jeg har nogle kolleger i Folketinget, der også har diabetes. Min gruppeformand har for eksempel også diabetes 2 og var hårdere ramt, end jeg var. Der har jeg været heldig, også selvom jeg ikke var den hurtigste til at få det konstateret.

– Det er en helt ny verden, der har åbnet sig. Også omkring værdien af de her fællesskaber af folk med en kronisk sygdom, hvor man lige ser hinanden i øjnene og hjælper hinanden, siger Peter Juel-Jensen.

310.000 danskere har diabetes 2. Desuden regner man med, at mindst 60.000 ekstra også har sygdommen, men ikke har fået den konstateret. Præcis som Peter Juel-Jensen i flere år indtil for ganske nylig.

– Det vigtigste råd, som jeg gerne vil give videre, er, at man skal lytte til sin krop. Havde jeg lyttet lidt bedre til min krop og gået til læge noget før, havde jeg også haft det bedre i de sidste par år. Når mit blodsukker er i balance, kan jeg godt mærke, at mine ben og min krop har det bedre, siger Peter Juel-Jensen.

– Det næstvigtigste råd er, at der ikke er nogen grund til at spise sig mæt i noget, som man ikke har godt af. Her har jeg tidligere drukket lidt mange sodavand og spist for meget kage. Jeg prøver også at få noget mere motion. Det har jeg nok heller ikke været god nok til, fortæller han.

– Min kone og jeg går flere ture sammen nu. Så kan det være, at vi i stedet lader støvsugeren stå lidt mere. Til gengæld får vi nogle gode ture sammen, hvor vi holder hinanden i hånden og får snakket om nogle ting, som vi ellers ikke fik talt så meget om.

– Så glider alle de her rodfrugter også noget bedre ned.