Bedre luft på bildækket: Rederi nomineret til pris

Bedre luft på bildækket: Rederi nomineret til pris
Luften er blevet renere på Hammershus' bildæk. Derfor er Molslinjen nomineret til en arbejdsmiljøpris. Foto: Henrik Nielsen
NOTITS | SUNDHED | Torsdag 13. april 2023 • 07:55
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | SUNDHED | Torsdag 13. april 2023 • 07:55

Molslinjen A/S er nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2023 på grund af forbedret luftkvalitet på Hammershus.


En markant reducering i mængden af udstødningspartikler ved lastning og losning af dieselkøretøjer på Bornholmslinjens fragtfærge Hammershus har resulteret i et bedre arbejdsmiljø, hvor medarbejdere ikke længere skal bekymre sig om mængden af partikelforurening i hverdagen. Derfor er Molslinjen A/S nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2023, fremgår det af en pressemeddelelse fra Arbejdsmiljørådet.

I 2022 fik arbejdsmiljøet på vogndækket en skibsassistent til at sætte spørgsmålstegn ved luftkvaliteten og niveauet af skadelige stoffer i luften ved lastning og losning. Det resulterede i en resolut og konkret handlingsplan fra skibsledelsen med en ambition om at fastslå omfanget af problemet og finde løsninger herpå.

– Jeg tog straks fat i ledelsen og mødte opbakning til at undersøge sagen nærmere. Under kyndig vejledning fra arbejdsmiljørådgiverne hos Joblife lokaliserede vi på kort tid årsagen til partikelforureningen. Dernæst iværksatte vi en række tiltag for at reducere mængden, siger kaptajn Jacob Schødt Larsen, som er stolt over nomineringen.



Ros for indsats

Den konkrete handlingsplan omfattede blandt andet en grundig gennemgang af ventilationssystemet og dertilhørende opdatering af drift og vedligehold samt ny procedure ved håndtering af køletrailere, der skal tilsluttes strøm om bord. Slutteligt blev der stillet krav til underleverandører om at sikre, at terminaltraktorerne, der laster og losser trailere, er forsynet med partikelfiltre. Ved den seneste måling blev der konstateret en meget lav koncentration af dieselpartikler – langt under den tilladte grænse.

– Med en stærk indsats og stor opbakning fra ledelsen har virksomheden skabt et markant forbedret arbejdsmiljø for medarbejderne og fjernet et sundhedsskadeligt element fra deres hverdag, og det fortjener ros, siger formand Cristina Lage fra Arbejdsmiljørådet i pressemeddelelsen.

Følg debatten på facebook!

FORSVAR AF BORNHOLM

Forbereder sig på det værste scenarie: 'Vi kan aldrig forlade øen'
EKSKLUSIV | ABONNENT

Forbereder sig på det værste scenarie: 'Vi kan aldrig forlade øen'

Gotlands beredskab inkluderer et samarbejde mellem alle på øen, mad og medicin til 90 dage og en plan for evakuering. Men ikke væk fra øen. Totalforsvaret bygger på, at øen står sammen. Kom med til statustjek på Sveriges Bornholm.
Den bornholmske minihær får kritik: Nu står chefen frem
BAGGRUND | ABONNENT

Den bornholmske minihær får kritik: Nu står chefen frem

Selvom Bornholms Regiment er oprettet på papiret, er der endnu ikke etableret et regiment, indrømmer oberst Lars Nygaard. Han forklarer i et interview til Tidende, hvorfor det tager tid. Én udfordring bekymrer ham især – og den bekymring deler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

TANDLÆGEMANGEL PÅ BORNHOLM

Ny tandlægeklinik: Præcis som jeg havde tænkt mig
NYHED | ABONNENT

Ny tandlægeklinik: Præcis som jeg havde tænkt mig

Ibh & Holmberg – Øens Tandlæger er flyttet ind i det tidligere AMU-Center i Aakirkeby.
Ingen specialtandlæge: 'Behandlingerne kan blive længere, men også dyrere'
NYHED | ABONNENT

Ingen specialtandlæge: 'Behandlingerne kan blive længere, men også dyrere'

Bornholms Regionskommune er ikke lykkedes med at rekruttere en specialtandlæge til tandregulering. Derfor er der nu ingen, og det gør, at der opstår en venteliste. Det kan have konsekvenser på længere sigt, advarer Tandlægeforeningen.
FÅ ABONNEMENT