Søndag 27. september inviterer Melstedgård til høstmarked med fokus på den forbudte frugt – æblet.
Dagens program starter klokken 10 med morgensang og hejsning af Dannebrog. Herefter går dagens aktiviteter i gang, hvor æblekagekonkurrencen starter klokken 12.
I år er det publikum, der er dommere i konkurrencen, når deltagerne uddeler smagsprøver. Hver gæst har mulighed for at lægge én stemme på sin favorit, og vinderen kåres klokken 14.
Der vil være over 30 boder og aktiviteter i løbet af dagen. Der vil blandt andet være æblepresning, pandekager over bål, og boder, der serverer æbleskiver og æbleflæsk.
Dagen slutter klokken 16, og entréen er gratis for alle besøgende.