75-årig med rollator kæmper for forenings overlevelse: 'Det er mit hjertebarn'

Fremtiden for Høreforeningen er i fare, da der mangler nogle, som vil være bestyrelsesmedlemmer. Hvis det ender med en nedlæggelse, vil det være et stort tab, mener formand Helene Svendsen, da lokalafdelingen giver hørehæmmede bornholmere mulighed for at være sammen med ligestillede og have et fællesskab.

I årets løb er to bestyrelsesmedlemmer døde, og det betyder, at der kun er tre tilbage. Den ene af disse er kassereren, som de seneste fem år har ønsket at stoppe.

Derfor er det mildest talt en svær situation, som Høreforeningens lokalafdeling på Bornholm står i, fortæller formand Helene Svendsen, som selv har haft Menières sygdom og tinnitus i 40 år.

– Det er meget vigtigt, at vi finder nogle flere, der vil være i bestyrelsen, for det går ikke at nedlægge foreningen. Vi er jo på Bornholm, så der er ingen nærforening, som kan overtage medlemmerne, siger hun.

Hun er selv 75 år og har været formand i en årrække. Spørgsmålet er derfor også, hvor længe hun selv kan fortsætte.

– Ja, det er jo et godt spørgsmål. Jeg tror, jeg bliver ved lige så længe jeg kan helbredsmæssigt. For det er mit hjertebarn, siger hun.

Formanden mener det vil være et stort tab, hvis foreningen nedlægges, da den giver hørehæmmede en mulighed for at være sammen med ligestillede.

– Jeg mener bestemt at kunne tilbyde, at de kommer til at have et bedre liv, et socialt liv også, og også med andre mennesker, når de har været til nogle arrangementer og hørt om det, og høre de andres historie om, hvordan de lever og hvordan de får hverdagen til at gå. Ellers bliver det jo social isolation, siger Helene Svendsen.

"Du kan alligevel ikke hjælpe mig"

Høreforeningens lokalafdeling på Bornholm har været helt oppe på 150 medlemmer, men i øjeblikket er der kun 74. Der er ellers ikke færre borgere på Bornholm end tidligere, som har problemer med hørelsen. Det er bare blevet sværere at få dem til at se fordelene ved at være medlem.

– Der er jo rigtig mange, der har høreproblemer på Bornholm, men jeg tror bare, at folk tænker måske, at hvorfor skal jeg være medlem af en høreforening, fordi de kan ikke hjælpe mig med min hørelse. Det jeg får besked om, når jeg kontakter folk, er, at "du kan alligevel ikke hjælpe mig" og "jeg behøver ikke komme nogen steder, fordi jeg kan ikke høre alligevel".

– Men det er ikke godt at tænke sådan, for så isolerer de sig og sidder og bliver ensomme og triste til mode. Det er meget bedre, at de kan komme og høre, hvordan de andre har det. Fordi man har noget ud af at snakke med folk, der er ligestillede, siger Helene Svendsen.

Hun kunne af samme grund også godt tænke sig, at flere af de nuværende 74 medlemmer mødte op til Høreforeningens arrangementer. De seneste gange har det kun været 12-14 stykker, som er mødt op.

– Vi har opfordret dem til at komme til vores arrangementer, fordi der er flere og flere, der falder af. Fordi folk er jo oppe i 80'erne efterhånden, og så får de jo lidt problemer med helbredet og så videre. Men vi hører aldrig noget fra vores medlemmer ellers, så det er trist, siger hun og funderer over, om busture, et foredrag med en kendt person eller noget andet kan få lokket folk til.

Får opkald fra desperate 14-15-årige

Udover at være formand er Helene Svendsen også frivillig i Høreforeningen på andre måder. Hun tager imod opkald fra folk, der kan ringe til Høreforeningen og stille spørgsmål. Her har hun blandt andet oplevet at tage imod opkald fra unge mennesker, der har fået tinnitus.

– Jeg har senest fået opkald fra to 14-15-årige, som var meget fortvivlede, da de ikke kunne holde ud at høre på den der hylelyd eller brummelyd.

– De vidste godt, at de selv havde påført sig tinnitus, fordi de havde hørt høj musik i ørerne i alt for lang tid og på for høj volumen. Men de vidste jo ikke bedre, som de sagde, og de troede ikke, at der skete dem noget, for de tror jo ikke, at det rammer dem. Men når man hører musik på den måde, så sker det altså, at vores fimrehår i ørene knækker, og så får du både dårlig hørelse og tinnitus.

– De er desperate, fordi det skal bare fjernes nu og her, ellers vil de ikke leve, siger Helene Svendsen.

– Det er svært at håndtere sådanne opkald, og det er meget frustrerende, og man tænker bagefter, hvad der skete med dem. Heldigvis var der den ene gang en veninde, som bagefter ringede og fortalte, at hende der havde ringet var okay, siger hun og fortæller, at hun aldrig har oplevet, at der har været nogle fra Bornholm, som har ringet til Høreforeningens hotline.

Helene Svendsen er ikke læge og kan og må ikke give råd til, hvad man kan gøre ved sine høreproblemer. Men da hun selv lider af høreproblemer, så kan hun fortælle om, hvordan det er at leve med det. Når det kommer til tinnitus, handler det meget om at vænne sig til at abstrahere fra lyden.

– Og så skal man finde ud af, hvad der virker for mig. Er det bedst, når jeg er ude og hører andre lyde i naturen? Eller er det noget, jeg sidder og koncentrerer mig om med computerarbejde, ser fjernsyn, strikker eller et eller andet. Nogle bruger podcast. Så det er mest det, at det går på, at man bliver nødt til at vænne sig til at se, hvad fungerer for mig, siger hun.

Hvis man har selvmordstanker kan man ringe til Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.