Unge bornholmere vinder bjergenkeltstart

Unge bornholmere vinder bjergenkeltstart
15-årige Mathea Lilly Kazanowska Jørgensen og 19-årige Asger Røjbek Sørensen vinder 2022-udgaven af Bornfondos bjergenkeltstart. Arkivfoto: Berit Hvassum
NOTITS | ABONNENT | 21. MAJ 2022 • 11:44
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS | ABONNENT
21. MAJ 2022 • 11:44

Asger Røjbek Sørensen og Mathea Lilly Kazanowska Jørgensen fra Bornholms Cycle Club var hurtigst, da Bornfondos bjergenkeltstart lørdag blev kørt fra Vang havn til Hammeren Fyr.

Den 19-årige svanekebo Asger Røjbek Sørensen gennemførte den 8,3 kilometer lange enkeltstart, som har i alt 180 højdemeter, i tiden 14 minutter og 22 sekunder, hvilket svarer til en gennemsnitsfart på 34,65 km/t. Dermed forbedrede han sin andenplads fra sidste år, hvor han kom i mål efter 15 minutter og fire sekunder.

Andenpladsen blev indtaget af en anden ung bornholmer, Benjamin Sommer fra Rønne, som stillede op for Tscherning Cycling Academy. Han kom i mål ni sekunder efter Asger Røjbek Sørensen. På tredjepladsen - seks sekunder efter Benjamin Sommer - kom Roar Lava Paaske fra Risskov, som stillede op for Frederikshøj - WindowMaster.

Den hurtigste kvinde var den blot 15-årige rønnebo Mathea Lilly Kazanowska Jørgensen fra Bornholms Cycle Club, som kom i mål efter 20 minutter og 59 sekunder. På andenpladsen kom Cecilie Porsdal fra Aarhus i tiden 22:05, mens Tine Elene Ringhejm Jensen fra Team Bornholm tog tredjepladsen i tiden 26:50. 

Der var 101 mænd og seks kvinder, som gennemførte enkeltstarten. Man kan se alle resultaterne på sportstiming.dk

I morgen køres Bornfondos linjeløb med samlet start, som afvikles i og omkring Gudhjem. Tjek nedenstående link for at se, hvordan løbet påvirker trafikken.