Der sættes ny rekord med ikke færre end 165 deltagere, når ultraløbet Bornholm Backyard lørdag afvikles med start og mål foran Klemensker-hallen. Deltagerne kommer fra Danmark, Holland, Spanien, Tyskland, Irland, Brasilien og Australien.
Bornholm Backyard er et trailløb, der afvlkles på en 6,7 kilometer lang og kuperet rute på naturskønne stier og markerede veje omkring Klemensker. Deltagerne løber ud på en ny omgang hver time, og der fortsættes, indtil der kun er én løber tilbage.
143 af deltagerne stiller op i ultraløbet, mens der er 22 løbere tilmeldt det noget lettere fun-løb.
Løbet i Klemensker er arrangeret af den lokale trailløber Thure Tornbo Baastrup og blev første gang afviklet i 2021.