Tog til Aarhus for at få gode fif

Tog til Aarhus for at få gode fif
Frederik Poulsen sluttede dagen af med en flot 10. plads. Eget foto
NOTITS | 10. APR 2025 • 14:26
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS
10. APR 2025 • 14:26

I weekenden var Bornholms Gokart Klub i Aarhus og køre 2. afdeling af DGC I Racehall. Klubben havde dog også en anden agenda end at gå efter topplaceringer.

– Det var et super godt arrangement, hvor vi stillede op med én kører, men samtidig havde nogle trænere og ledere med som hjalp til derover, blandt andet for at få nogle fif til, hvordan vi selv kan afholde det, når klubben står for DGC på Bornholm i oktober, siger Michael Poulsen, næstformand i Bornholms Gokart Klub.

Frederik Poulsen stillede op igen i juniorklassen. Det var hans første gang på Racehall Aarhus-banen, så Frederik havde en lidt hård dag, men kæmpede bravt og fik kørt nogle gode tidtagninger og heats, som blandt andet resulterede i en 5. plads i det ene heat. Når han kom til finalen, kæmpede alle om at få den bedste placering, og her sluttede Frederik dagen af med en flot 10. plads.

– Nu afventer vi den samlede stilling efter de to første afdelinger for at se, hvordan Frederik ligger samlet. Der skal lyde et stort tillykke til Frederik Poulsen fra Bornholms Gokart Klub med den flotte placering, siger Michael Poulsen.

FÅ ABONNEMENT