NOTITS / 24. AUG • 17:00

Sparekassen deler penge ud


17. august afholdt bestyrelsen i Sparekassen Bornholms Fond uddelingsmøde.

Fonden delte fondsmidler ud til i alt 20 aktører som alle havde søgt penge til forskellige formål.

Den gav blandt andet 400.000 kroner til Business Center Bornholm og 300.000 til et forprojekt på Campus Bornholm, der skal give en fælles ramme for murer, tømrer og smede.

Desuden blev Nyvestcenteret tildelt 125.000 kroner til en bæredygtig renovering af deres samlingshus, og så har den nystartede Foreningen Bornholms Julemarked fået 50.000 kroner til at overtage julemarkedet.

I alt blev der uddelt 1.289.046 kroner til gavn og glæde på Bornholm.

Det oplyser direkør i Sparekassen Bornholms Fond, Leo Rasmussen.

Ansøgningsfristen for næste runde er 7. november.








FÅ ABONNEMENT