Kom og prøv
De to baner er ved at blive bygget mellem svømmehallen og DGI's springhal i Rønne, og de bliver indviet nu på lørdag den 1. maj, oplyses det i en fælles pressemeddelelse sendt af ejeren af banerne, Match Padel Bornholm, og samarbejdspartneren Rønne Tennis Klub.
– Hvis du tager et par sportssko på, så har du en chance for at prøve at spille padel på de nye baner, fortæller Match Padel Bornholm og Rønne Tennis Klub, der må se sig nødsaget til at begrænse deltagerantallet, da coronarestriktionerne forbyder forsamlinger på mere end 50 personer til et udendørs arrangement.
– Vi håber, at du vil være med til at markere indvielsen af de to nye baner og vi vil gerne have en tilbagemelding om du kan deltage, lyder det i pressemeddelelsen.
TILFØJELSE, DEN 28. APRIL KL. 13.25:
Det er korrekt, at man kan komme og prøve banerne på lørdag den 1. maj, og det gør man ved at booke en tid på Match Padel Bornholms hjemmeside.