NOTITS / SPORT / 8. JUL • 20:00

Har løftet i flok: Nye spring er indviet

Har løftet i flok: Nye spring er indviet
De nye spring stod skarpt den første dag i juli. Eget foto.

Nexø Rideklub har fået nye spring, og det giver bedre muligheder for at udvikle sporten.

Derfor var der god stemning, da klubben 1. juli kunne invitere sponsorer, medlemmer og alle andre interesserede til en hyggelig eftermiddag, hvor de nye spring officielt blev indviet.

De nye spring er blevet indkøbt takket være en flot opbakning fra lokale virksomheder og fonde, som har valgt at investere i klubbens arbejde med børn, unge og ridesporten på Bornholm.

– Vi er utrolig glade og taknemmelige for den opbakning, vi har mødt. De nye spring betyder meget for vores ryttere og giver os endnu bedre muligheder for at udvikle sporten og skabe gode oplevelser for vores medlemmer, siger formanden for Nexø Rideklub, Michelle Krogsgaard-Hansen, i en pressemeddelelse.

Klubbens egne ryttere indviede de nye spring ved at vise dem frem i praksis.

Desuden var der ponytræk, kæphesteridning og mulighed for at opleve rideklubben på tæt hold.

Alt i alt var det en rigtig god dag, lyder det fra klubben.

Det er en række lokale sponsorer, der har gjort det muligt. Eget foto.
Det er en række lokale sponsorer, der har gjort det muligt. Eget foto.
Klubbens egne ryttere indviede de nye spring. Eget foto.
Klubbens egne ryttere indviede de nye spring. Eget foto.
Det er en række lokale sponsorer, der har gjort det muligt. Eget foto.
Det er en række lokale sponsorer, der har gjort det muligt. Eget foto.







FÅ ABONNEMENT