Selv om han foretrækker længere enkeltstarter og ikke har megen erfaring med disciplinen efter fire hårde løbsdage, tror han på en fin placering.
– Jeg synes egentlig, at jeg har responderet rimeligt godt på de hårde dage. Hvis jeg har lige så gode ben, tror jeg på et godt resultat, siger Adam Holm Jørgensen, som er stolt over at være udtaget til etapeløbet.
– Der er ikke mange førsteårs-seniorer, der får lov til at køre. Jeg havde også et rimeligt alvorligt styrt i Frankrig for nogle få uger siden, så at holdet har tiltro til mig, er jeg superglad for.