– Jeg tror, de fleste ryttere selv godt lige vil have hands-on på cyklerne. Vi har mekanikere, som klarer det meste, men jeg tror de fleste af os godt kan lide at være med til at se, hvad der foregår, siger 36-årige Martin Toft Madsen, der er holdets mest erfarne rytter.
– Vi gennemgår cyklerne og tjekker, at gearerne virker, og at bremserne virker, at det hele ligesom virker, så vi ikke lige pludselig står i morgen med cykler, der ikke virker, siger han og forklarer, at der inden et stort løb som Postnord Danmark Rundt også typisk bliver sat ny kæde og nye dæk på cyklerne.
– Så det er også for at tjekke, at de nye ting også virker. Selvfølgelig er der ikke noget stort, som ikke burde virke, men det er rart lige at tjekke, at det rent faktisk virker, siger cykelrytteren, som sammen med holdkammeraterne kørte ud på en lille halv times træningstur mandag aften for både at teste cyklerne, men også for at løsne op for kroppen med en kort køretur.