I fredags rejste en flok ASG-Volley-spillere til Rema 1000 cup i Slagelse, som er et stort stævne, der afvikles i fem haller og med i alt cirka 800 spillere.
ASG-Volley stillede op med to U15-pigehold og et U15-drengehold, som fik spillet fem kampe hver. Derudover fik de unge spillere lidt uventet lært noget om brandsikkerhed.
– Vi fik alle sammen lært at komme ud af en skole klokken 04.30 søndag morgen, da brandalarmen gik. Cirka 400 personer måtte udenfor, og det foregik i ro og orden, fortæller formand Peter Kure fra ASG-Volley.
Det viste sig heldigvis ikke at være noget alvorligt, som var sket.