Bertram satte ny bornholmsk juniorrekord

Bertram satte ny bornholmsk juniorrekord
Bertram Hallberg sidder nu på en bornholmsk juniorrekord i 200 meter ryg. Foto: Rønne Svømmeklub
NOTITS | SPORT | 8. FEB • 15:30
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS | SPORT | 8. FEB • 15:30

Rønne Svømmeklub afholdt fredag nålestævne i Rønne Svømmehal med deltagelse af klubbens egne svømmere samt gæstesvømmere fra Esbjerg og Berlin.

Et nålestævne er et træningsstævne, hvor der ikke konkurreres om medaljer eller placeringer. Fokus er i stedet på den enkelte svømmers udvikling, læring og forbedring af personlige tider.

Stævnet blev gennemført med hjælp fra 12 frivillige officials, som sikrede, at alle løb forløb korrekt og efter gældende regler.

Træneren var til stede før og efter løbene og gav svømmerne mulighed for grundig dialog og feedback, mens Rønne Svømmehal stillede gode rammer og høj service til rådighed.

– Stemningen blandt tilskuerne var høj, og opbakningen tydelig gennem hele stævnet, fortæller Benny Henri Nielsen, formand og chef for konkurrenceafdelingen i Rønne Svømmeklub.

Som et højdepunkt blev der sat en ny bornholmsk juniorrekord i 200 meter ryg. Bertram Hallberg svømmede distancen i tiden 2.22,32, hvilket forbedrede den tidligere rekord på 2.22,55, sat af William Studsgaard i Ringsted i 2019.

– Rønne Svømmeklub ser stævnet som et vellykket arrangement, hvor både sportslig udvikling, frivillighed og fællesskab gik op i en højere enhed, fortæller Benny Henri Nielsen.

Følg debatten på facebook!

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT