Et forståeligt tæppefald i Kyllingemoderen

Jesper Dollerup Merved

Journalist

Det er stærkt beklageligt, at Kyllingemoderen mister sin revy. Men beslutningen er fuldt forståelig – professionel satire kan ikke drives på ren kærlighed og ulønnet arbejde.

Det er med en god portion vemod, at vi må konstatere, at lyset slukkes for Bornholmerrevyen. Revydirektør Trine Pallesen trækker stikket, og revyen går i dvale.

Det er ærgerligt. Ikke mindst fordi rammerne i Almindingen er tæt på magiske. Kyllingemoderen med sin historiske trækonstruktion midt i skoven og den tilstødende middag på Christianshøjkroen udgør en af øens mest idylliske kulturinstitutioner. Det er svært at forestille sig en smukkere kulisse til en bornholmsk sommeraften med satire og spidse bemærkninger.

Men selv i de smukkeste rammer skal regnestykket i sidste ende gå op. Og her må man bare bøje sig for realiteterne: Det giver fuldstændig mening, at det er en næsten umulig opgave at drive en professionel revy på Bornholm.

Som både Trine Pallesen og teaterdirektør Jens Svane Boutrup peger på, opfattes en revy af mange som en hurtig, lille sommerspøg. I virkeligheden kræver det et fuldtidsarbejde året rundt at skaffe sponsorer, hyre tekstforfattere, samle skuespillere og sikre et højt nok niveau. Når der hverken er statslig scenekunststøtte eller barindtægter fra ølsalget til at polstre kassen, bliver det hurtigt en underskudssag, hvor direktøren reelt arbejder ulønnet i ni ud af årets tolv måneder. Det kan ingen forlange af professionelle kræfter.

Tilladelsen til at kalde det en "pause" frem for et endeligt dødsstød er sympatisk, og Bornholms Teater viste i sin tid, at genopståelse er muligt. Men indtil da må vi glæde os over, at Nexø Revyen fortsat holder fanen højt, om end i en mere lokal og amatørbaseret skala.

Bornholm har brug for sommerteater og kulturelle samlingspunkter. Men hvis den professionelle revy skal vende tilbage til Kyllingemoderen en dag, kræver det mere end bare kærlighed til øen og gode intentioner. Det kræver en forretningsmodel, der kan bære. Indtil da må skoven passe sig selv, mens tæppet går ned for denne omgang.