Det er dog ikke sikkert, at alle 19 spillere kommer til at dømme kampe efter kurset.
– Nu har de først og fremmst meldt sig til, og så må vi se, hvor mange der bruger det efterfølgende. Det er også bare en rigtig fed måde at få et indblik i dommerens syn på tingene, så man måske opdager, at dommeren har ret i stedet for at råbe og brokke sig over noget, man ikke ved noget om, siger Nicklas Pedersen, som selv kommer til at deltage i dommerkurset den 9. og 23. oktober sammen med holdets assistenttræner.
Ø-Piger Elite Bornholm spiller i øvrigt to hjemmekampe i denne weekend mod HIK2, hvor holdet har mulighed for at overtage førstepladsen i DBU Københavns U16-mesterrække. Den første kamp spilles lørdag klokken 15.30 på RIK's baner samt søndag den 2. oktober klokken 13.30 på Rønne Stadion Nords opvisningsbane.