Lige ved og næsten: Ankers mandat slugt af stemmespild

Bornholmske Thomas Anker stillede op til Folketinget for Alternativet i København, men selvom prognosen så god ud, blev han ikke stemt ind. Han giver stemmespild skylden, men er samtidig glad for partiets samlede resultat.

Det blev ikke til en plads i Folketinget for bornholmske Thomas Anker, der stillede op for Alternativet i Københavns Omegns Storkreds.

Men det er alligevel en munter Thomas Anker, Tidende fanger onsdag eftermiddag, hvor han er vendt tilbage til hverdagen som underviser på Brøndby Gymnasium.

– Skal vi ikke lige sige, at 99 procent af det, der skulle ske, skete? Vi kom ind med en god margen, og vi har haft en sindssygt flot intern kampagne.

Partiet endte på seks mandater, og Thomas Ankers mulige entré i Folketinget stod og faldt med det syvende mandat, som den første exitpoll havde spået, de ville ende på.

Men da optællingen nåede 98 procent, kunne kandidaterne godt se, at løbet var kørt.

– Da det nu ikke så bedre ud i Rødovre og Ballerup, end det gjorde, kunne jeg godt se, at måske blæser den ikke den vej.

– Men det er en ret speciel situation at stå til en valgfest, hvor alle er mega glade, og vi har gjort det godt. Og så står vi fire-fem stykker af os, der har kørt fælles og egne kampanger. Og vi er sideordnede, så vi har gjort alting ligeligt fordelt. Vi har alle haft en reel mulighed for, at det blev os.

Men selv hvis det var blevet til et syvende mandat, så var det ikke en garanti, at det var gået til Thomas Anker.

– Jeg ved stadig ikke lige nu, hvor mange personlige stemmer jeg har fået. Det kan sagtens være, at selvom der havde været et omegnsmandat, at det så ikke var blevet mig. Det ved jeg ikke endnu.

Stemmespild

Og Thomas Anker er da heller ikke i tvivl om, hvorfor partiet endte på seks mandater i stedet for syv.

– Ikke at han skal have en lussing for at forsøge, men havde Sikandar (Siddique, red.) nu bare hoppet med på vognen, så havde der ikke været det kæmpe stemmespild, der har været i Frie Grønne, som er til absolut ingen verdens nytte. Det er 100 procent sikkert et omegnsmandat, der røg der, siger han med henvisning til i sommer, hvor Alternativet tilbød Frie Grønne at blive en del af Alternativet.

Det er du sikker på?

– Fuldstændig, det behøver jeg ikke gå hjem og kigge i tal for at se. Frie Grønne har klaret sig godt i omegnen, og de har lavet en god kampagne herude, men så er de også bare kun det. Jeg synes godt nok, de valgte forkert. Det har kostet dem selv og os et mandat.

– Hvis jeg havde været vælger og var gået ind i en valgboks i går og vidste, at de stod til 0,5 eller 0,7 procent, så havde jeg sgu ikke stemt på dem, det må jeg godt nok sige.

Er det ikke nemt at sige i bagklogkabens lys?

– For mig er det spørgsmålet om, hvor vi er henne i valghandlingen. Jeg synes, sådan noget ville være noget svineri at sige fire uger før et valg, for der skal være lige muligheder for alle.

– Men jeg bliver også mere taktisk og målorienteret, jo tættere man kommer på valget. Hele valghandlingen må godt være en god proces med en demokratisk samtale med indhold. Men når det er dagen før et valg, så er de ting trådt i baggrunden til fordel for, hvad realiteterne bliver på den anden side.

– Og først der siger jeg, at hvis der er et parti, som ikke kommer ind, og man sætter sit kryds der, så er man enten en kæmpestor idealist, hvilket jeg har den største respekt for, eller også har man ikke rigtigt opdaget, hvad der foregik. Hvis det sidste er tilfældet, er det en lille smule synd.

– Lad os sige, der ikke var blevet et rødt flertal og den var blevet 89-90 i stedet for 90-89, og det ene mandat var et frit grønt, der skulle have været et alternativt, så havde det virkelig været til at rive sig i skægget over. Den største ting, der landspolitisk er sket i det her, er da klart, at der er et rødt/grønt flertal. Det er det vigtigste af det hele.

Hjælp fra sidelinjen

Men selvom det ikke blev til en plads i Folketinget, fortsætter han med det politiske arbejde fra sidelinjen.

– Jeg skal se, hvordan jeg kan hjælpe dem, der er kommet ind, forestiller jeg mig. Seks mandater er heller ikke alverden i forhold til det antal ordføreskaber, der findes. Jeg tror godt, jeg kunne finde nogle politikområder, hvor jeg måske ved mere end de seks. Der er også tusind områder, hvor de ved noget, jeg ikke ved, men jeg tror, jeg skal tilbyde mig der, hvor jeg er god. Så landspolitisk er det noget sparring og hjælp, og på det lokalpolitiske er det noget med at få græsrødderne til at blomstre endnu mere igen. Det er de to ting, jeg skal have øjnene på.

Overordnet ser er Thomas Anker ikke ked af, at han ikke blev valgt ind.

– Men jeg ville pynte på det derinde. Jeg har meget på hjerte, og vi har meget at byde på. Men jeg ærgrer mig over, at en 'almindelig mand som mig' ikke er kommet ind. At det er de mere klassiske politikere, der er kommet ind.

– Men der er ingen ked-af-det-hed, der er en ærgrelse, helt klart. Men den fylder fem procent, hvor resten er glæde, stolthed og taknemmelighed.