Ifølge René Danielsson kan det blive en fordel, at flere af kandidaterne er kendte ansigter, men det er ikke det vigtigste for ham. Han lægger større vægt på, at listen spænder bredt og bundfælder sig i de værdier, Dansk Folkeparti gerne vil kendes for.
– Der synes jeg, vi har ramt den, siger han.
Med det mener han, at Dansk Folkeparti ser sig selv som et velfærdsparti, og derfor betyder det rigtig meget for ham, at både Bo Ancher Jensen, Michelle Boss og Mette Sode Hansen stiller op.
– Jeg er godt klar over, at hvis jeg skal genvinde min formandspost i social- og sundhedsudvalget, så skal sol, måne og stjerner stå på rad og række. Hvis jeg mister den, så er jeg sikker på, at der er folk med faglighed, der er klar til at gribe stafetten, siger René Danielsson.