– Jeg er stolt og glad over, at foreningens medlemmer vælger mig til en så vigtig opgave. Vi står og kigger frem mod store omvæltninger på sundhedsområdet, og det er meget vigtigt, at snitfladerne bliver lagt på en sådan måde, at bornholmerne får bedre vilkår, end de gør i dag, siger hun i en pressemeddelelse.
Michelle Boss mener, at servicen især på det psykiatriske område halter bagefter.
– Det er hverken kommunens eller regionens skyld, men som systemet er i dag, går der for meget kassetænkning i den, hvilket efterlader nogle af vores allersvageste uden den rette hjælp i rette tid. At forbedre den situation er for mig at se den vigtigste dagsorden i forhold til regionsvalget næste år, siger hun.
Michelle Boss blev også valgt som folketingskandidat sammen med René Danielsson.