Forening klager til øverste instans over sommerhuse

Torben Østergaard Møller

Journalist

Foreningen Bornholm mener, det er en indlysende fejl, at regionskommunen i december godkendte opførelse af ni sommerhuse – og går på den baggrund nu til øverste klageinstans.

Foreningen Bornholm har indgivet en klage til Planklagenævnet over Bornholms Regionskommunes vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 32 og lokalplan nr. 140 for et nyt sommerhusområde ved Gedebakkevej.

Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse, som videre forklarer, at klagen bygger på et helt grundlæggende princip: En kommunalbestyrelse er forpligtet til at forvalte planloven og miljølovgivningen sagligt og på baggrund af faglige vurderinger – ikke på baggrund af tidsfrister, politiske ønsker eller bekvemmelighed.

18. december sidste år fortalte Tidende, at kommunalbestyrelsen samme dag havde godkendt planerne for i alt ni nye sommerhuse ved Gedebakkevej i Vestre Sømarken på det sydlige Bornholm, og at kun Enhedslisten stemte imod godkendelsen.

– Det kan vi selvfølgelig ikke medvirke til. Og vi ville ønske, der var et flertal i kommunalbestyrelsen, som var sit ansvar bekendt og heller ikke kunne det, sagde Helle Munk Ravnborg (EL) dengang.

Tidende kunne da også oplyse, at det nye sommerhusområde havde mødt heftig kritik i blandt andet 20 høringssvar fra borgere og interesseorganisationer, herunder Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening.

Men også at administrationen, som i begyndelsen tog afstand fra projektet, trods kritikken endte med at vurdere, at indarbejdede afværgeforanstaltninger ville sikre, at der stadig blev plads til naturen i området, og at planerne ikke afveg væsentligt fra tidligere politiske beslutninger.

Der var behov

Og nu sender Foreningen Bornholm altså sagen i Planklagenævnet, som blandt andet behandler klager over kommunale og statslige afgørelser inden for sommerhusområder. Nævnet er uafhængigt og øverste klageinstans, hvorfor dets afgørelser ikke kan påklages til en højere myndighed.

I den konkrete sag, fortæller Foreningen Bornholm videre, konkluderede regionskommunens egne miljøfaglige enheder som allerede nævnt herover i begyndelsen af forløbet utvetydigt, at der var behov for biologiske feltundersøgelser for at fastslå tilstedeværelsen af såkaldte bilag IV-arter såsom stor vandsalamander, flagermus, markfirben og lærkefalken, som alle er på den danske rødliste over kritisk truede arter (CR).

Bilag IV-arterne finder man i EU's Habitatdirektiv, som kræver streng beskyttelse af alle EU's medlemslande.

De oven for nævnte undersøgelser kan kun foretages i sommerhalvåret, slår foreningen fast, og oplyser videre, at på trods af dette valgte et politisk flertal at se bort fra administrationens oprindelige vurdering og fortsatte planprocessen uden de nødvendige undersøgelser.

John Orbitt, som er formand for Foreningen Bornholm, udtaler på baggrund af 39 års arbejde i Naturstyrelsen i pressemeddelelsen:

– Hele fundamentet for miljøadministrationen skrider, når fagligheden tilsidesættes. Det er helt afgørende for borgernes tillid til miljøforvaltningen, at den bygger på faglighed og saglighed. Når en kommunalbestyrelse bevidst tilsidesætter sine egne faglige enheders klare anbefaling om miljøundersøgelser, skrider hele fundamentet for administrationen af miljøreglerne. Det er ikke bare uansvarligt – det er direkte farligt for naturbeskyttelsen på Bornholm.

Og han tilføjer:

– Hvis dette er standarden, så er kommunalbestyrelsen ganske enkelt ikke sin opgave voksen. Når fagligheden hældes ned ad slisken, og handlekraft erstatter hensyn til sjældne arter og lovpligtige undersøgelser, er konsekvensen et alvorligt principielt brud på forvaltningens grundregler.

Et skred

Advokat Eskil Nielsen, som fører sagen for Foreningen Bornholm, udtaler i meddelelsen fra foreningen:

– Fra et juridisk perspektiv er der tale om et alvorligt retssikkerhedsmæssigt skred. En kommunalbestyrelse må ikke erstatte faglige vurderinger med politiske hensyn – og slet ikke i et område, hvor EU-retlige habitatregler og forsigtighedsprincippet gælder. Når fagligheden sættes ud af kraft, undermineres borgernes tillid til myndighederne og retsstaten.

Og han fortsætter:

– Nu må Planklagenævnet tale. Hvis foreningen får medhold, bør det give regionskommunen anledning til en meget grundlæggende revurdering af sin tilgang til forvaltningen af retsreglerne på miljøområdet.

Regionskommunens egne naturfaglige medarbejdere vurderede ifølge pressemeddelelsen som udgangspunkt, at:

• stor vandsalamander var registreret 27 meter fra området, og at planområdet potentielt udgør raste- og ynglested.

• lærkefalk yngler i området og er rødlistet som kritisk truet.

• der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for, at bilag IV-arter ikke ville blive påvirket.

• der derfor var krav om miljørapport og artsregistreringer i sommerperioden.

Ikke desto mindre besluttede kommunalbestyrelsen at undlade disse undersøgelser, vel vidende at de var nødvendige for et retvisende grundlag, bemærker Foreningen Bornholm.

Dette, slår foreningen videre fast, strider direkte imod:

• miljøvurderingsloven

• habitatdirektivet

• planhabitatbekendtgørelsen § 7, stk. 1, nr. 1

• regionskommunens egne naturbeskyttelsespolitikker og retningslinjer for Grønne Danmarkskort.

Naturødelæggelser

Hvis byggeriet sættes i gang, er risikoen for skadevirkninger ikke blot reel – men uoprettelig, påpeger foreningen i pressemeddelelsen. Skovområdet vil blive fragmenteret, stormfaldstruet og miste sin funktion som spredningskorridor. Fagligt vurderes det, at skoven ikke vil kunne opretholde sin økologiske værdi efter indgrebet.

Derfor anmoder Foreningen Bornholm om opsættende virkning, så planerne ikke kan udnyttes, før Planklagenævnet har truffet afgørelse.

Advokat Eskil Nielsen forklarer:

– Opsættende virkning er nødvendig for at undgå uoprettelige skader. Når først der er bygget sommerhuse, er naturværdierne tabt for altid – og det er ikke muligt at retablere ødelagte levesteder uden enorme omkostninger.

Foreningen Bornholm påpeger, at denne sag ikke kun handler om et lokalt planområde. Den handler om retssikkerhed, forvaltningskultur og ansvarlighed i forhold til de love, en kommune er sat til at administrere – et synspunkt formanden formulerer således:

– Vi er nødt til at stå fast på, at naturbeskyttelse ikke er valgfrit. Hvis en kommunalbestyrelse frit kan vælge, hvornår den vil følge lovgivningens faglige krav, så har vi et demokratisk og juridisk problem af dimensioner.

Foreningen Bornholm bemærker, at den har fuld tillid til, at Planklagenævnet vil behandle sagen ud fra gældende lovgivning og faglige principper, men den påpeger også, at hvis nævnet giver foreningen medhold, så bør regionskommunen straks iværksætte en grundlæggende selvevaluering af sin praksis på miljøområdet.

Sommerhusene

På brk.dk kan man læse om plangrundlaget for det nyt sommerhusområde ved Gedebakkevej.

Her fremgår det blandt andet:

Den 18. december 2025 besluttede kommunalbestyrelsen at vedtage kommuneplantillæg nr. 32 og lokalplan nr. 140 for et sommerhusområde ved Gedebakkevej. Det nye plangrundlag offentlig-bekendtgøres hermed den 19. december 2025, hvorved det træder i kraft.

Plangrundlaget muliggør etableringen af et nyt sommerhusområde, som vil bestå af 9 sommerhuse på op til 120 m2. Bebyggelsens facader skal beklædes med træ, og tage skal udføres med matsorte tagsten, sort tagpap eller plantedække. Sommerhusområdet vil få vejadgang fra Gedebakkevej, og hovedparten af de nye grunde vil ikke få direkte vejadgang til Gedebakkevej.

Plangrundlaget indeholder derudover bestemmelser, som skal sikre fastholdelsen af områdets natur- og landskabskarakter.