Folketinget har fået svar – her er den seneste sikkerhedsvurdering

Folketinget har fået svar – her er den seneste sikkerhedsvurdering
Her skal energiøen ligge. Hvordan skal den forsvares under et angreb? Grafik: Henrik Nielsen
POLITIK | 1. FEB • 10:42
POLITIK | 1. FEB • 10:42

Er Energiø Bornholm truet af russerne? Hvad er der undersøgt? Hvornår er det gjort? Nu har ministeren svaret Folketinget.

Mens spændingerne i Østersøen stiger, og russiske hackere foretager angreb mange steder i Europa, har regeringen ikke udarbejdet en aktuel trusselsvurdering for Danmarkshistoriens største energiprojekt, Energiø Bornholm. Det viser et svar fra energiminister Lars Aagaard (M) til Folketinget, som mediet Energy Supply har fået aktindsigt i.

Den seneste overordnede trusselsvurdering for projektet er gennemført tilbage i april 2022 på trods af, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) melder om en markant øget trussel i netop Østersøregionen. Ifølge dokumenterne blev der dog udarbejdet en vurdering af selve cybertruslen mod energiøen i 2023, men ikke en samlet rapport med alle faktorer.

Russerne kigger mod Danmark

FE vurderede så sent som i efteråret 2025, at russiske statslige hackere formodentlig forbereder ”destruktive cyberangreb” mod dansk kritisk infrastruktur.

– Det er sandsynligt, at der i de seneste par år har været en stigende interesse fra russiske statslige hackere mod dansk kritisk infrastruktur, lyder advarslen i efterretningstjenestens rapport, der citeres i dokumenterne, som Energy Supply har fået udleveret.

Alligevel afventer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet stadig en ny tværgående vurdering, før man vil tage stilling til, om Energiø Bornholms sikkerhedssituation skal undersøges igen.

Følg debatten på facebook!

ENERGIØEN VEDTAGET

Færdige med Bornholm: 'Bliver nødt til at flytte'
TOPNYHED | ABONNENT

Færdige med Bornholm: 'Bliver nødt til at flytte'

Energiøen har efterladt beboere i Sose i uvished. Efter mandagens aftale står de stadig frusteret tilbage.
Fik nej til boliger: Nu håber Michael på kovending
NYHED | ABONNENT

Fik nej til boliger: Nu håber Michael på kovending

En nyvalgt kommunalbestyrelse og en nyunderskrevet aftale om Energiø Bornholm kan måske puste nyt liv i et ellers dødsdømt projekt ved Bodilsker Skole.
FÅ ABONNEMENT