Efter blodrøde tal: Kommunekassen i bedring

Sidste år lå der i gennemsnit godt 169 millioner kroner i kommunekassen, syv millioner kroner mere end i 2023. Virkeligheden blev også bedre end prognosen fra kommunens økonomifolk. Men hovedårsagen er det anlægsstop, der nu er ophævet igen.

Den gode nyhed først: Kommunens pengebeholdning er ikke længere i frit fald. Kurven peger endda en smule opad, hvor den efter prognosen fra kommunens økonomifolk blot burde køre lige ud.

Nytårsaften havde der i gennemsnit ligget 169,5 millioner kroner i kassen, betragtet som gennemsnittet over hele året. Det tilsvarende beløb var 162,2 millioner, da sidste år begyndte. Den gennemsnitlige beholdning over det seneste år er den mest retvisende måde at gøre en kommunekasses tilstand op på.

– Jeg synes jo, at det går den rigtige vej. Det er rigtig godt. Kurven er ligesom blevet stabil, siger borgmester Jacob Trøst (K).

– Der ligger så nogle penge og venter på museet, fordi deres byggeri blev sat i bero. Omvendt venter vi også på nogle penge fra staten for opmarcharealet, siger han.

Den knapt så gode nyhed er, at den stabiliserede kassebeholdning tæt på udelukkende skyldes sidste års stop for bygge- og anlægsarbejder. Anlægsstoppet sparede kassen for en udgift på 58,5 millioner kroner.

Uden anlægsstoppet ville faldet i kassebeholdningen have fortsat, og nu er der ikke anlægsstop længere. Betyder det, at vi skal forvente, at kassebeholdningen nu igen begynder at gå nedad?

– Det skal jeg ikke kunne sige. Det kommer også an på, hvor hurtigt vi kan få de anlægsarbejder i gang, for eksempel med museet, siger Jacob Trøst.

– Anlægsstoppet gav os et pusterum, hvor likviditeten blev bedre. Kassebeholdningen bliver ikke lige så lav, når de her anlæg bliver realiseret. Det er også derfor vi skal følge udviklingen meget nøje.

Prognosen var for negativ

Kassebeholdningen var hver måned sidste år højere, end kommunens økonomifolk havde regnet med i deres prognose. Fra måned til måned fik kassebeholdningen det også en smule bedre, end prognosen forudså.

Med i det billede hører dog også, at kommunen i starten af sidste år fik en indtægt fra staten, der ikke var regnet med i prognosen. At Bornholms Kunstmuseum aflyste sit nybyggeri, havde økonomifolkene heller ikke regnet ind.

At virkeligheden blev bedre end forudset skyldtes derfor også to tilfældigheder, der begge gik kommunekassens vej. Mens anlægsstoppet gjorde den største enkeltstående forskel.

Kan et nyt anlægsstop blive nødvendigt, når det nu først og fremmest er anlægsstoppet, der har forbedret kassebeholdningen?

– Det kan man aldrig sige, at det ikke gør. Der er ikke noget, der tyder på det lige nu. Anlægsstop er et værktøj, som vi skal undgå at bruge, hvis vi kan, siger Jacob Trøst.

Ville kassebeholdningen ikke være fortsat med at gå nedad, hvis anlægsstoppet ikke var blevet indført?

– Det ved jeg ikke, for kassebeholdningen er også et resultat af den løbende drift. Det er først og fremmest driften, som vi skal sikre balancen i.

– Her er vi udfordret på særligt det specialiserede socialområde, som næsten alle kommunerne er. For når udgifterne stiger på et område, hvor vi ifølge loven skal bruge pengene, er vi nødt til at tage de penge andre steder fra, siger Jacob Trøst.