Bopælspligt: Så mange er imod den

Martin Søndergaard Jensen

Journalist

Flere af kandidaterne til kommunalbestyrelsen mener også, at der skal gøres noget ved den nuværende bopælspligt.

Knap halvdelen af bornholmerne vil have, at kommunen arbejder for at begrænse antallet af fleksboliger.

Samtidig er 30 procent enten enige eller meget enige i ophævelsen af bopælspligten uden for de otte største byer, som blev vedtaget i 2013. 41 procent er uenige eller meget uenige i det.

Det viser en meningsmåling, som Epinion har lavet for Constructive Institute.

Det er spidskandidaten for Enhedslisten, Morten Riis, ret naturligt tilfredse med, da det også er noget, som Enhedslisten går til valg på - og som partiet også foreslog tilbage i 2023, hvor de ville regulere på bopælspligten.

Han synes, at tallene passer godt sammen med, at mange mener, det var en fejl at ophæve bopælspligten, mens også 48 procent vil have kommunen til at begrænse fleksboligerne.

– Jeg tror, at der er rigtig mange på Bornholm, der godt kan se, hvilke risici vi løber for lokalsamfundet ved at gøre det mere fleksibelt at have sådan en bolig i de mindre byer - eller i vores byer i det hele taget. Det er jo ikke, fordi jeg ønsker ikke at sige noget som helst grimt eller ondt om de mennesker, der benytter sig af de muligheder, som man politisk har stillet til rådighed. Det er de sådan set i deres fuldstændig gode ret til, fortæller Morten Riis og fortsætter:

– Jeg tænker også, at der er en hel del af dem, som gavner Bornholm på mange måder. Det er bare, når man ser det i et lidt længere perspektiv, så synes jeg, at det er uheldigt og skadende for et levende lokalsamfund, at en større eller en voksende del af boligmassen ikke er med permanent beboelse.

Hvorfor er det skadende?

– Det er skadende, fordi det bliver tiltagende svært at holde liv i daginstitutioner og skoler. Og det har også hævet boligpriserne, ikke kun i forhold til fritidsboliger, men også på de faste boliger. Det betyder, at nogle af de mennesker, som vi gerne vil have til at flytte til Bornholm, folk, der har helt almindelige indtægter, får sværere ved at bosætte sig i vores byer, siger Morten Riis.

Skal føle sig velkomne

På den anden fløj finder man Liberal Alliance, hvor Benedikte Gyes er spidskandidat. Her mener hun og partiet, at folk skal have lov til at bo, hvor man gerne vil bo.

– Hvis man gerne vil bo i fleksbolig, skal der være mulighed for det, siger hun og fortsætter:

– Nu bor jeg selv oppe i Sandvig, hvor jeg er formand for Sandvigforeningen. Vi oplever jo fleksboere, der kommer og er enormt involveret i lokalsamfundet og er en kæmpe ressource. Både med at sidde i bestyrelse og at være med i andre ting, der foregår. Så jeg tror, at en af de bedste måder at få klaret de problemer, der kan opstå ved, at der er mange, der ikke bor her fast, er for eksempel, at fleksboerne føler sig velkomne og inkluderede i lokalsamfundet. Der tror jeg, vi som bornholmere skal være med til at tage dem ind i fællesskabet.

– Måske finder fleksboere også ud af, at Bornholm er så dejligt, at de har lyst til at bo her hele året og betale deres skat herovre. Det har vi brug for, fortæller Benedikte Gyes.

At tallene ikke er højere i forhold til, at folk er enige i, at det var en god idé at ophæve bopælspligten undrer hende.

– For der stod jo masser af tomme, forfaldne huse, som i den grad trængte til en kærlig hånd. Der er der kommet folk over og har investeret i at få istandsat husene og gjort dem beboelige efter nutidens standarder. Det er det, der gør områder attraktive. Der er ikke kældre fulde af rotter i tomme huse, siger Benedikte Gyes.

Om kommunen skal begrænse mulighederne for fleksbolig, er en lidt anden sag for hende.

– Den er sværere, for hvad er det, folk mener. Men man må jo se på, hvad der er fornuftigt, fordi det nytter heller ikke noget, at vi sætter en begrænsning på, så folk ikke kan komme af med deres huse til en ordentlig pris. Der er altid det, når man går ind og regulerer markedet på den måde, så blander man sig udbud og efterspørgsel, som ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt, fortæller hun.

Andre redskaber i brug

Tilbage i 2013, da bopælspligten blev ophævet, var det Socialdemokratiet, der havde nøglerne til borgmesterkontoret. Selve ophævelsen har ikke været en ubetinget succes, mener den socialdemokratiske spidskandidat, Anne Thomas.

– Jeg synes, at der mangler redskaber i planloven til at justere det her. Bopælspligten var jo faktisk noget, der blev opfundet for at redde københavnerne, fordi der på det tidspunkt var boligmangel i København. Og det er det eneste værktøj, vi har. Så jeg synes bestemt, vi skal have flere værktøjer i planloven, og det er også noget, vi kommer til at arbejde på i Socialdemokratiet, så vi kan regulere det på en anden måde. De værktøjer, der er til rådighed nu, er utilstrækkelige, men i betragtning af, at vi kun har en hammer og derfor kun kan slå søm i, kan man sige, at vi har i hvert fald løst det problem, at vi havde rigtig mange huse, der stod og forfaldt, siger Anne Thomas og fortsætter:

– Værktøjet har bragt os et stykke af vejen, men det er ikke en succes, fordi vi mangler flere værktøjer. Kunne man i områder som Listed og Aarsdale sige, at der kun måtte bo 40 procent med fleksboliger? Tænk, hvis man havde sådan et værktøj, så kunne vi meget bedre regulere og finregulere der, hvor problemerne opstår.

Samtidig vil Anne Thomas også gerne kunne beskatte lejeindtægter fra sommerhuse.

– Det ville jo også hjælpe os gevaldigt, siger hun.

Borgerinddragelse

Om at 41 procent af bornholmerne ikke er enige i beslutningen med at ophæve bopælspligten, og at knap halvdelen gerne vil have kommunen til at begrænse det, mener socialdemokraten, at det afspejler den grundlæggende problemstilling med fleksboliger.

– Når der er mange, der fraflytter, får vi færre og færre fastboende og flere og flere deltidsboende. Det at finde ud af at bo sammen. Mange af deltidsbeboere er vores børn og børnebørn, som er født herovre, og nu besøger de os om sommeren og har et sommerhus herovre. Vi er ikke blevet gode nok til for eksempel at lave borgerinddragelse. Så vi både kan bevare den kultur, der er mellem os fastboende, og så rumme, at der i korte perioder af året pludselig er så mange andre beboere, som også har holdninger til, hvad vores samfund skal, siger Anne Thomas og fortsætter:

– Det, der er det egentlige problem, er, at vi bliver færre og færre fastboende. Vi skal have boliger nok til dem, der gerne vil flytte hertil og bo hele år. Faktisk havde vi en stor fraflytning og tomme huse, inden vi fjernede bopælspligten de her steder.

En måde, som Enhedslisten gerne vil begynde på at regulere bopælspligten på, er at tage fat i byerne for at høre, om der har eller kan være en tilkendegivelse på at regulere bopælspligten.

– Så kan man starte der, hvor der er en eller anden form for opbakning til det. Så må man se, om andre lokalsamfund måske kan spejle sig i, hvad det er for en udvikling, der kommer der, lyder det fra Morten Riis.

Bopælspligt

Andel, der ifølge undersøgelsen er enig i beslutningen om at ophæve bopælspligten uden for de otte største byer: 30%

Svarfordeling:
Meget enig: 8%
Enig: 22%
Uenig: 20%
Meget uenig: 21%
Hverken enig eller uenig:23%
Ved ikke: 6%

Andel der ifølge undersøgelsen er enige i, at "kommunen skal arbejde for at begrænse muligheden for fleksboliger på Bornholm"?: 48%

Svarfordeling:
Meget enig: 18%
Enig: 30%
Uenig: 15%
Meget uenig: 6%
Hverken enig eller uenig: 26%
Ved ikke: 5%

Meningsmålingen er lavet af Epinion for Constructive Institute med 978 respondenter på Bornholm.