Åbner for akutpakke efter bornholmsk råb om hjælp

Martin Søndergaard Jensen

Journalist

Hvis Bornholm rammes af nye krav om kvælstofreduktion, skal der følge statslige penge med. Det var budskabet fra Anne Thomas (S) til ministeren. Svaret fra ministerbordet er en åbning for ekstra støtte.

Hvis Bornholm pålægges nye mål for at reducere landbrugets kvælstofudledning, risikerer øens landmænd at blive mødt med direkte regulering på markerne uden først at have haft adgang til de statslige puljer, som resten af landet har brugt på frivillig arealomlægning.

Det var det klare budskab fra forperson for Den Lokale Grønne Trepart på Bornholm, Anne Thomas (S), da hun mødtes med minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen (S), på Kommunernes Landsforenings samlingsmøde i Middelfart.

– Bornholm må ikke ende med at få regningen for en indsats, som vi aldrig har fået midler til eller mulighed for at gennemføre. Ressourcerne skal følge indsatsbehovet, og mål og midler skal hænge sammen, siger Anne Thomas i pressemeddelelsen.

Tre spørgsmål til ministeren

Bornholm har hidtil haft en særstilling uden formelle kvælstofkrav i vandplanerne. Det har afskåret øen fra at søge de statslige midler, som i andre landsdele går til forundersøgelser og udtagning af landbrugsjord til vådområder.

På mødet præsenterede Anne Thomas ministeren for tre spørgsmål:

Hvad er Bornholms nye indsatskrav?

Hvordan vil ministeren sikre, at Bornholm får mulighed for at løse sin del af kvælstofindsatsen gennem arealomlægning?

Hvornår får Bornholm de nødvendige midler til at komme i gang?

Anne Thomas fremhævede samtidig, at Bornholm allerede har forberedt et undersøgelsesområde på op mod 8.000 hektar privat landbrugsjord, som kan tages ud af drift til fordel for naturen og vandmiljøet. Men arbejdet bremses af manglende kommunale ressourcer og usikkerhed om finansieringen.

Minister varsler "håndholdt dialog" og genbesøg i oktober

Ifølge Anne Thomas anerkendte ministeren på mødet, at det er frustrerende, når indsatsbehovet ændrer sig.

Han påpegede dog samtidig, at Bornholm aldrig har været helt fritaget fra kvælstofkravene, selvom det i offentligheden har været udlagt sådan.

– Bornholm var på grund af sin lidenhed og sin position i Østersøen underlagt de mest lempelige scenarier, beretter Anne Thomas og fortsætter:

– Med de daværende data og det lempeligere scenarie 3 var Bornholms kvælstofindsatsbehov nul. Først med de nye data for 2019–2024 konstateres det, at behovet ikke længere er nul, og derfor kom Bornholm med i de foreløbige udledningsgrænser i juni 2026.

Her skulle ministeren samtidig anerkende, at det sætter Bornholm i en vanskelig situation, hvor han åbner for en ekstra håndrækning "baseret på en mere håndholdt dialog."

Ministeren anerkendte samtidig, at der kan arbejdes med lokale akutpakker, når indsatsbehovene iht. trepartsaftalen skal genbesøges. Det forberedende arbejde til det genbesøg skydes i gang i starten af oktober, fortæller Anne Thomas.