NOTITS / 28. JUL • 10:31

Tv-værts yndlingsstrand er bornholmsk

Tv-værts yndlingsstrand er bornholmsk
Sydbornholms sand var mere tiltalende end de nordbornholmske klipper. Arkivfoto: Berit Hvassum
Journalist

I dag holder tv-vært, kapelmester og forfatter James Price sine ferier i Sydfrankrig sammen med sin kone Anette. Barndommens ferier gik til Bornholm, og det er her, man finder hans bedste strandminde.

Det fortæller magasinet Euroman.

Forældrene havde sommerhus i Gudhjem, men den nordbornholmske klippekyst var ikke noget for James Price.

– Så i stedet kørte vi til Dueodde, som er en fuldstændig fantastisk strand. Vi pakkede køletasken med madpakker og saftevand, og så kunne vi være der i mange timer, hvor tiden gik med at bade og bygge sandslotte. Det var nogle vidunderlige ture – både for min bror Adam og mig, siger James Price til Euroman.

Anette og James Price fotograferet på Åsen i Gudhjem, tæt på hvor hans forældres sommerhus lå tidligere. Pressefoto: Jonas Schnack
Anette og James Price fotograferet på Åsen i Gudhjem, tæt på hvor hans forældres sommerhus lå tidligere. Pressefoto: Jonas Schnack







FÅ ABONNEMENT