– Man søger ikke ind som økonomichef i Bornholms Regionskommune, hvis man ikke er klar på en krævende opgave, lyder det fra Claus Trenckner. Pressefoto
Den nye økonomichef, Claus Trenckner, erkender, at kommunen står med en presset økonomi – men netop det var en af grundene til, at han søgte stillingen.
Der er kun gået få dage, siden Claus Trenckner satte sig i stolen som ny økonomichef i Bornholms Regionskommune.
Og det er ikke den nemmeste opgave, han har overtaget. Kommunens økonomi er presset, og der venter både besparelser og langsigtede prioriteringer.
– Jeg er typen, der synes, det er spændende, når det er udfordrende. Og man søger ikke ind som økonomichef i Bornholms Regionskommune, hvis man ikke er klar på en krævende opgave, siger han med et lille grin.
Bevidst valg af Bornholm
55-årige Claus Trenckner kommer senest fra en stilling som sekretariatschef i Køge Kommune, hvor han i 14 år har været i forskellige ledende stillinger.
Tidligere har han blandt andet været økonomichef i Tjele Kommune og regnskabschef i Høje Taastrup Kommune.
– Jeg er uddannet civiløkonom, men jeg har sådan set altid – eller næsten altid – arbejdet inden for det offentlige. Jeg startede som kommunalrevisor i sin tid. Så det her med at arbejde med optimering af økonomi inden for en given ramme og den kvalitet, man nu kan opnå ud af det, er sådan set det, jeg har beskæftiget mig med hele mit liv.
Han har ikke haft et særligt forhold til Bornholm på forhånd. Alligevel var det et bevidst valg at søge netop her. Noget af det, der tiltrak ham, er det særlige ved at være en ø-kommune, og de udfordringer, der ligger i netop det.
– Det er et spørgsmål om at få den kvalitet ud af de mennesker, der er. Nu kommer jeg jo fra Køge Kommune, hvor kører du fem kilometer, så har du nabokommunen. Det er ikke så nemt, når man er en ø som Bornholm. Og derfor synes jeg, man skal have et enormt fokus på at udvikle mennesker og sørge for at skabe den kvalitet, der er brug for.
Pendler fra Stevns
Privat bliver løsningen en kombination af to adresser. Han bor i dag på Stevns på Østsjælland med sin kone.
– Der bor jeg i et dejligt hus, som har mulighed for flexstatus. Og så har jeg lige skrevet under på et hus i går på Bornholm, som også har flexstatus. Mit udgangspunkt er, at jeg bliver boende på Stevns, men at jeg fra mandag til torsdag er på Bornholm, fortæller Claus Trenckner.
Han og konen har syv sammenbragte børn, som dog alle er flyttet hjemmefra.
– Det ville være noget mere vanskeligt, hvis vi havde haft hjemmeboende børn, siger økonomichefen og tilføjer, at arbejdsformen ikke er ny for ham:
– De sidste 10 år har jeg arbejdet sådan, at mandag til torsdag er jeg på arbejdspladsen, og fredag arbejder jeg hjemmefra for at samle op på ugen. Så i princippet er det samme rytme og omtrent samme tid væk fra familien.
Skal både finde penge nu og tænke langsigtet
Den nye økonomichef træder ind i en kommune med en presset økonomi. Han understreger dog, at der trods alt er styr på det helt korte sigt.
– Man har faktisk rimeligt styr på den korte bane. Det gør, at vi kan tillade os at sige, at det er det lange billede, vi skal kigge på.
Netop det langsigtede perspektiv bliver centralt i hans arbejde.
– Vi skal lave nogle tilpasninger nu, men de skal også række ud i fremtiden. Det er der mit fokus er: at uanset hvor mange millioner der skal findes, så skal vi finde det, så vi ikke bare kigger et eller to år frem.
Det betyder, at kommunen både skal finde penge her og nu og samtidig tænke flere år frem.
– Det er svært at gøre begge ting på én gang. Men ikke desto mindre er det det, vi skal. Hvis vi ikke gør begge dele på én gang, så står vi med den samme udfordring igen næste år. Og det er måske lidt det, når man kigger historisk på det, at man ikke har fået kigget langt nok frem.
Han understreger, at han ikke vil dømme tidligere beslutninger.
– Tal er taknemmelige, når man sidder og kigger på dem historisk. Jeg kender jo ikke bevæggrundene for tidligere beslutninger, men tallene viser, at man ikke har set langt nok frem i tiden.
Samarbejdet med politikerne
Claus Trenckner er bevidst om, at der også ligger en opgave i at få samarbejdet med politikerne til at fungere.
– Det er jo et spørgsmål om at lægge nogle forslag frem, man er troværdig i. Politikerne er ikke altid enige om, hvordan vi kommer hen til målet, og der er det jo min opgave at sørge for, at de beslutninger, de træffer, sker på så oplyst et grundlag, at der er en overvejende sandsynlighed for, at vi kommer derhen, hvor vi har sagt, vi skal.
– Jeg forholder mig sådan set ikke til, om det er det ene eller det andet forslag. Det er ikke min opgave. Min opgave er at sørge for, at både gode og dårlige forslag kan komme frem, og at vi også kan tro på, at når man tror på beslutningen, så kan det udføres og gennemføres i fremtiden.
Konstant bevægelse
En sund kommuneøkonomi handler ifølge Claus Trenckner om stabilitet over tid.
– At man over en årrække holder en drift, som kan finansiere de anlæg, man gerne vil. Vi skal gerne holde en stabil drift, som så kan finansiere de anlæg, som nogle år af gode grunde er større end andre.
– Mit håb er, at vi om tre år står i en situation, hvor man politisk kan begynde at snakke om, hvad er det, vi gerne vil med vores kommune.
Samtidig understreger han, at økonomistyring aldrig bliver en opgave, man bliver færdig med.
– Det er en konstant bevægelse. Der kommer hele tiden noget nyt, som vi skal forholde os til og gøre anderledes.
Og netop derfor er stabilitet vigtig, mener Claus Trenckner.
– Nogle gange beslutter de noget på Christiansborg midt i december, som skal starte 1. januar – det kan vi jo ikke være forberedt på. Men hvis vi har en stabilitet, så vi kan tage de små krusninger, det giver, når der kommer sådan nogle ting – det er der, vi skal hen.