Keramikeren, der søgte det perfekte

Peter Kofod havde i mange år værksted i Helligpeder.

Mange af hans keramiske værker er signeret med "PK Helligpeder" og er eftertragtede blandt samlere.

Nu er manden bag signaturen, Peter Kofod, død, 82 år.

Peter Kofod blev født i Sandvig. Familien flyttede til Allinge, da forældrene overtog Nordbornholms Kino.

Peter Kofod blev uddannet maskinarbejder, men svendebrevet kom aldrig i brug. For allerede fra de helt unge år var det keramikken, der trak.

"Ja, det er Helligpeder", står der på en sten på højre side, når man kommer til Helligpeder. Det var på vejens modsatte side, lige ud til vandet og havnen, at Peter Kofod i mange år havde sit værksted og sin bolig.

Selvlært keramiker

Peter Kofod tog aldrig en grundlæggende uddannelse som keramiker:

"Man skal selv arbejde sig frem til alt, men på den anden side giver det jo en frihed, som er nok så vigtig, når man gerne vil lave noget", sagde Peter Kofod om den sag i et interview med journalist Hansaage Bøggild i Bornholms Tidende.

Her erklærede keramikeren også, at det ikke var noget for ham med masseproduktion.

"Jeg tror ikke, jeg arbejder særlig rationelt", sagde Peter Kofod i interviewet.

Sønnen Mads Køie fortæller om en far, der livet igennem arbejdede på at lave de perfekte værker og var sin egen hårdeste kritiker. Det var samtidig en livslang kamp for ham at få al teknikken til at fungere.

Der var for eksempel en keramisk ovn, der var opvarmet ved hjælp af gas. Den var gammel og utæt, men det fandt Peter Kofod på at udnytte:

– Når der kommer falsk træk ind, bliver farverne anderledes end planlagt. I sådan en brænding kunne han ud af en ovnfuld lave tre skåle med det specielle udtryk, som det viste sig, at folk var mest pjattede med, og som der var flest penge i. Men han kunne kun lave tre per brænding, fordi de skulle stå i døråbningen, fortæller Mads Køie.

Supplerede med fiskeri

Peter Kofod blev en anerkendt keramiker, der blandt andet er repræsenteret på Bornholms Kunstmuseum.

Keramiksignatur.dk, som er en oversigt over danske keramiker, skriver om Peter Kofod:

"Han er særligt kendt for sine smukke og veludførte stentøjsskåle og fade, ofte dekoreret med dybe, mørke glasurer, som har en særlig æstetisk appel".

Keramikken blev dog aldrig en god forretning for ham. Han var nødt til at fiske og arbejde "i fisken" om vinteren for at få tingene til at hænge sammen.

"Men det går ud over hans fingre, der mister følelsen. Det er noget skidt, ikke mindst når man skal dreje, og det skal Peter Kofod meget for at få hold på leret til sine smidige, elegante skåle, hvorom Jonna Dwinger skrev i Politiken, at de er så vidunderlige, naturlige og præcise", skriver Bøggild.

Et farverigt netværk

Peter Kofod blev ikke rig på penge, men til gengæld på oplevelser, og han havde et stort netværk af farverige personer. Han holdt af havne- og fiskerimiljøet i Helligpeder, og han var kendt for at være en god historiefortæller.

– Han har røget smøger hele livet, drukket bajere, faldet ned med et svævefly, har kørt galt på motorcykel, været ude at fiske i stormvejr, og han var i Egypten for at være med til at etablere en fiskefabrik, og han var i Irland og blev god ven med banjospilleren fra Dubliners, fortæller Mads Køie.

Peter Kofod var i en årrække gift med Lone Køie, og de fik sønnerne Pær og Mads, og senere fik han sønnen Jon i et andet forhold.

Han boede alene i Helligpeder i mange år, inden han for nogle år siden flyttede ind i en ældrebolig i Gudhjem.

Peter Kofod efterlader sig tre sønner og seks børnebørn.

Bisættelsen finder sted lørdag den 18. januar klokken 12.15 fra Rønne Kapel.