"Som 18-årig fyldte Pelle Peter Jencel Villa Nova med festglade unge mennesker. Og fredag (altså tilbage i efteråret 2023, red.) fik den nu landskendte radiovært og dj sin drengedrøm opfyldt, da han spillede i Store Vega i eget navn. Men han lærte at drømme stort på Bornholm".
Wikipedia kan ydermere oplyse, at Pelle Peter Jencel i starten af sin journalistiske karriere arbejdede freelance for medier som Bornholms Tidende, Gaffa og Soundvenue, men i 2010 begyndte i DR som praktikant. Fra 2012 til 2018 var han sammen Nicholas Kawamura vært på musikprogrammet "Lågsus".
Fra Jensen til Jencel
Ud over at Pelle Peter som dj har spillet på blandt andet Roskilde Festival, Distortion, i Royal Arena og Jyske Bank Boxen samt på Skive Festival og Wonderfestiwall, har han til daglig været vært på både P3 og P6 Beat, ligesom han for eksempel også har stået for podcastserien "Den nye stil", som omhandlede dansk raps historie og havde premiere i 2018.
Podcasten vandt en række radiopriser, blandt andet Årets Nyskabelse, Årets Podcast og Årets Musikprogram.