Og du er ud af en musikalsk familie?
– Ja, hele Lorentzen-delen af familien er meget musikalsk, både min far, Johan, som blandt andet spiller guitar og synger, og mine onkler, Steffen, som er gammel popsanger, og Jakob, som er cheforganist i Holmens Kirke. Jeg har en søster, som er musiker og bor i Holland, og en bror, som også er musiker og bor i Aarhus. Som ung spillede jeg i flere sammenhænge, også med folk, som stadig laver musik, det var en fantastisk skare af mennesker at vokse op med. Da jeg flyttede til København, var det med gruppen Mavis. Jeg var lidt yngre end de andre og tog 3. g i København, vi skulle jo erobre verden. På et tidspunkt mødte jeg så min kone Naina, som er fra Indien, og begyndte at rejse meget.
Og satte musikken på pause?
– Jeg stoppede aldrig med musikken. Jeg skrev blandt andet noget americana-folk-musik på et tidspunkt, men tog en pause fra det der med at søge efter det store gennembrud. Jeg havde brugt mere end 10 år på det og følte, jeg havde brug for noget dannelse, så man kan kalde det en slags dannelsesrejse. Jeg boede i både Indien, Holland og London i nogle år. Jeg blev på et tidspunkt en del af bandet Heilung og tog med Christoffer Juul derfra tilbage til Indien og blev meget inspireret af folkemusik og spirituel musik. Jeg blev bidt af tanken om at skabe musik med en meditativ linje og blev optaget af ældgamle sangmetoder og måder at tænke musik på. Jeg begyndte blandt andet at dyrke strubesang og overtonesang, som er to særlige måder at synge på. Men efter to år forlod jeg Heilung og blev efterfølgende i 2019 kontaktet af instruktøren Robert Eggers, som skulle til at lave filmen "The Northman".