Fedt, hvis vi kunne hægte noget forskning på

Lene Feldthus Andersen driver et pensionat i Saltuna sammen med sin mand, og så er hun ny bestyrelsesformand for Bornholms Center for Kunsthåndværk i Hasle - også kendt som Grønbechs Gård. Her er der især et område, hun vil forsøge at styrke.

Du flyttede til Bornholm i 1999 efter fire år som international koordinator i Friluftsrådet. Hvorfor gjorde du det?

– Jeg blev træt af al den rejseaktivitet. Jeg var ofte væk i weekenderne og det var svært at få et hverdagsliv til at fungere. Så jeg søgte to jobs, et som leder af FNs miljø- og turismeenhed i Paris og et toårigt EU-finansieret projekt om miljøledelse i private virksomheder på Bornholm. Jeg havde på forhånd besluttet at jeg vil tage det job, jeg blev tilbudt først, og det var det på Bornholm. Jeg er opvokset på Lolland og havde aldrig været på Bornholm før. Så jeg bookede mig ind på Melsted Badehotel og satte mig op på Helligdomsklipperne og overvejede situationen. Jeg tænkte, jeg kan jo altid bare prøve det af, og se hvordan det går.

Og hvad skete der så?

– Så er jeg ligesom så mange andre tilflyttere blevet utrolig glad for Bornholm. Jeg mødte min mand her, David Hunt, vi har fået et barn, vores søn Simon, som lige er fyldt 20 og som lige er begyndt at læse geologi på Københavns Universitet.

Du er selv højtuddannet med to mastergrader fra MIT i technology science og aquatic science. Hvad har du brugt dem til?

– Jeg havde som ung en idé om at jeg skulle være forsker, men jeg interesserer mig i virkeligheden mere for de store sammenhænge. Og det kan jo svært at finde job som akademiker på Bornholm, men jeg har været heldig, jeg har hele tiden fundet noget at lave. Fra 2001 til 2006 var jeg konsulent i Center for Turisme- og Regionalforskning (CRT) i Nexø. Derefter blev jeg selvstændig, samtidig med at jeg sad i kommunalbestyrelsen for Borgerlisten fra 2008-2012. Og så blev jeg direktør for CRT i 2012 og var der til 2019.

Hvad mener du med, at du blev selvstændig?

– I 2008 købte vi Pyttegården i Saltuna, som er et af de få tilbageværende privatejede feriecentre på Bornholm. Vi har høns, to hyggefår og plads til 38 gæster. Man kan godt leve af det, hvis man lever fornuftigt. Man skal ikke gå på restaurant hver dag.

Men du har også dit bestyrelsesarbejde?

– Ja, jeg er formand for Grønbechs Gaard, hvor jeg nu har siddet i bestyrelsen i tre år, siden maj som formand. Og så er jeg næstformand i Bornholms Museumsforening, der ejer Bornholms Museum og Bornholms Kunstmuseum i Rø.

Så du sidder med udvidelsen af kunstmuseet. Det er et projekt, der har været længe undervejs?

– Ja, det har været seks år undervejs. Hatten af for Jacob Bjerring-Hansen – og Lars Kærulf Møller før det – for at have tålmodighed i sådan en proces. En ting er at have tålmodighed, når man sidder i bestyrelsen og skal bakke op, men at sidde med det i det daglige og være så vedholdende og tro på det i så mange år, det er så imponerende.

Hvorfor har det taget så lang tid?

– Først ventede vi på at få dispensation fra Kystdirektoratet, det tog meget lang tid. Og så var der klagen over fredningen, der skulle ophæves. I sådan en proces kan du som bygherre tage chancen og håbe på, at det falder ud til din fordel, men det er jo en kæmpe økonomisk risiko at tage for sådan en forening, og du skal også have donorerne med. Man kan ikke bare sige til fondene, vi har is i maven, vi stoler på, at den falder heldigt ud, den der klagesag. Men de har været utroligt loyale og støttende. Og jeg tror vi går i gang med byggeriet til foråret.

Du blev formand for bestyrelsen på Grønbechs Gård, der nu også hedder Bornholms Center for Kunsthåndværk, i maj, samtidig med at centeret fik ny leder?

– Ja og jeg kender Lene (Havtorn Larsen, red.) fra CRT. Først var vi kolleger og siden samarbejdspartnere. Og jeg tænkte faktisk på Lene, da vi søgte ny centerleder på Grønbechs Gaard. Jeg var ikke med i ansættelsesudvalget, men jeg blev rigtig glad, da de pegede på Lene. Hun har utrolig stor goodwill her på øen, og det bliver rigtig nemt at være formand og centerleder i et parløb, når vi kender hinanden i forvejen.

Hvad skal vi forvente af nye tiltag på Grønbechs Gård?

– Jeg ved ikke, om der skal være så meget stort. Jeg synes faktisk, at det er et rigtig godt koncept allerede. Det har været et virkelig spændende sted med virkelig mange spændende udstillinger i mange år. Udstillingerne er meget varierede, der er noget for enhver. Så det kan allerede noget. Det, som jeg vil have fokus på, det er at skabe en bedre økonomi. Lige nu er økonomien strikket sådan sammen, at der er en omsætning og et budget på 1,2 millioner kroner om året, heraf knap 400.000 kroner i tilskud fra kommunen. De øvrige totredjedele rejser vi selv fra entré og salg. Vi er jo ikke et museum, vi er et galleri.

Hvilken rolle har det spillet for kunsthåndværket, at Bornholm for fem år siden blev udnævnt til World Craft Region?

– Det har betydet meget. I den forbindelse skal vi virkelig være opmærksomme på, at vi allerede har en lang række institutioner på Bornholm, som gør, at vi står stærkt. Vi har alle muligheder for at kunsthåndværket kan forblive stærke. Vi uddanner jo hele tiden nye kunsthåndværkere på Glas- og keramikskolen, og så er der stedet her, der er Hjorths Fabrik og kunstmuseet, og det hele bakkes op af kommunen, Business Center Bornholm, Destination Bornholm, ACAB og mange andre, som alle er samlet under en hat i Maker's Island-sekretariatet.

Hvad kunne styrke kunsthåndværkets position yderligere?

– Det kunne være fedt, hvis Bornholm også kunne have nogen, der lavede pdh, så vi også fik hægtet noget forskning på, som de allerede har på Hjorths Fabrik, hvor der kommer gæstekeramikere hvert år. Vi har masser af infrastruktur. Det er mere et spørgsmål om, hvordan vi udnytter det vi har, endnu mere.

Fakta

Alder: 59 år

Civilstand: Samboende med David Hunt, sammen har de en søn på 20 år

Uddannelse: Master of Science i Technology and Policy og Aquatic Science fra MIT i Massachusetts

Bopæl: Pyttegården i Saltuna

Fritidsinteresser: Yogalærer, har haft udendørs undervisning på Melsted Strand hele sommeren. Strikker. Elsker at lave mad.