Elvedina er med til at udbrede viden til studerende

Sammen med fire sygeplejersker fra andre hospitaler i landet har kirurgisk sygeplejerske Elvedina Dzafic fra Bornholms Hospital været med til at skrive et kapitel om hofteoperationer til et nyt opslagsværk til studerende.

Du er medforfatter til et kapitel i et nyt opslagsværk, der handler om hofteoperationer. Hvad handler det helt konkret om?

– Det handler om sygeplejen helt fra starten med præ-indlæggelse, indlæggelse og efter operationen. Vi har hele vejen igennem prøvet at gøre det så ens som muligt, så man får den samme sygepleje, uanset om man bliver opereret på Bornholm, i Hvidovre eller i Vejle.

Er du som kirurgisk sygeplejerske med ved operationsbordet?

– Nej. Jeg er med og tager imod dem, når de kommer og skal opereres og er der hos dem efter operationen. Vi har patienterne hele vejen. Der er også en forundersøgelse, hvor de kommer herind på afdelingen og bliver informeret om hele processen op til operationen, og hvad de kan forvente. Det hjælper, når de møder ind på selve operationsdagen, at de kan genkende os og kan sige 'nå, det er dig'. Det giver et andet forhold.

Hvordan blev du en del af bogprojektet?

– Vores afdelingssygeplejerske blev kontaktet af fællesskabet for ortopædkirgurgiske sygeplejersker for at se, om der var nogen med ortopædisk erfaring, der ville bidrage til et opslagsværk til nyuddannet personale, elever og studerende. Nu arbejder jeg med det til daglig, så det vil jeg gerne være med til.

Hvordan har arbejdet været?

– Det har været en hård, men spændende proces. Vi begyndte i 2020 lige inden corona, så vi nåede kun at have et opstartsmøde, og ellers har vi arbejdet over Skype. Vi er en gruppe på fem sygeplejersker – to fra Vejle, to fra Bispebjerg og så mig – der har skrevet det sammen og har skullet aftale, hvem der har skrevet hvad, så har vi mødtes igen og sendt ting til gennemlæsning. Jeg vil gætte på, det tog to år fra opstartningsmødet til færdigt resultat. Jeg har nogle kollegaer, som har spurgt 'kommer du hele vejen fra Bornholm?' Jeg ved ikke, hvad de har forestillet sig, som om vi er en helt anden verden. Det føles langt væk.

Var de overraskede over, at der var en med fra Bornholm?

– Måske lidt. Man hører kun om de store afdelinger og hospitaler, men jeg mener bestemt, vi som lille ø-hospital også kan være med. Vi har alt muligt samlet ét sted, det har de måske lidt svært ved at forholde sig til andre steder. Kan I også det, kan I også det? Ligger det på samme etage? Ja, det gør det. Vi tager lidt af det hele. På Bornholms Hospital har vi ortopædpatienter på et bredt spektrum med forskellige diagnoser. Vi har bred erfaring, men hofter og knæer er noget af det, jeg ved mest om.

Hvor længe har du arbejdet på Bornholms Hospital?

– Siden 2011. Jeg flygtede fra Bosnien til Danmark i 1993, og så kom jeg til Bornholm i 2003 i forbindelse med kærligheden. Jeg havde ikke nogen gymnasial uddannelse, så jeg tog en HF og kom ind på sygeplejerskolen og læste her på Bornholm. Jeg var studerende på afdelingen og fik efterfølgende arbejde her.

Hvad vil måske komme bag på læserne om hofteoperationer?

– Det går meget hurtigt i dag med at få en ny hofte. Det er ikke som for et par år siden, hvor man var indlagt i tre-fire dage og fik en masse smertestillende medicin. I dag kommer de om morgenen, bliver opereret og er ude af sengen samme eftermiddag, og de går som regel hjem dagen efter. Jeg ved ikke, om der er forestillinger om, at det er en kæmpestor operation, der kræver flere dages indlæggelse og medicin. Men mange siger bagefter, at det ikke var så slemt, og det tror jeg kommer bag på dem. Jeg ved ikke hvorfor, for de bliver informeret både før og efter. Vores patienter er glade og tilfredse, når de forlader operationsbordet.

Hvad betyder det for dig som sygeplejersker at være medforfatter til den her bog?

– Det har været lærerigt, og så har jeg lært nogle andre kollegaer at kende, og så får jeg nogle erfaringer med hjem. Jeg oplever tit, at mine studerende siger 'har du noget litteratur, du lige kan anbefale?' Vi har en masse bøger, men lige præcis sådan noget her har manglet. Det er rigtig godt. Nu kan de gå ind og slå det op, og så står det lige præcis, hvordan man skal forholde sig til, hvis man har en patient med hoftebrud. Det savnede jeg selv, da jeg var studerende. De bøger, man har, er som regel nogle år gamle. Og så er de ikke specifikt beskrevet, som vi har gjort det her.

Elvedina Dzafic

41 år.

Bor i Rønne.

Har mand og børn.