Jan Andersen hjalp sin moster med at passe huset, og hun lavede mad og inviterede den lille familie til højtiderne og især julen, som hun holdt meget af.
– Min moster var en meget stædig dame. Hun havde sin mening, og den kunne man ikke ændre på. Selv om hun begyndte at skrante, ville hun ikke have hjemmehjælp. Om hun så skulle bruge en dag eller to på at støvsuge, så gjorde hun det. Den eneste hjælp, hun fik, var til at dosere piller.
– Det var kun få mennesker, der fik lov til at komme ind på livet af hende. Men når så gjorde det, fandt man ud af, at hun var et dejligt menneske, siger Jan Andersen.
Ruth Andersen efterlader sig to nevøer og en niece samt Jan Andersens to børn.