Nu ændres Bornholm igen

Efter 14.000 års naturhistorie står Almindingen foran sin største forvandling i nyere tid.

Hvad har Bornholms natur, gamle kulturminder og turisme at gøre med hinanden? Meget.

For øens klipper, sprækkedale, skove og plantager, moser og hvide sand strande giver landskabet karakter. Sammen med Hammershus, rundkirkerne, øens gamle fæstnings kirker, kæmpehøjene, hellerister og tilflugtsborgene fra oldtiden kan det skabe en interesse for de besøgende turister.

Alting ændrer sig med tiden, Ligesom den bornholmske historie har også naturen været i konstante forandringer.

Efter istiden for 14.000 år siden var Bornholm en klippefyldt halvø til Nordtyskland. De første bornholmere kom fra Nordtyskland, et jægerfolk der jagede rensdyr og vilde heste.

Med en tiltagende varme kom der fyrretræer, rensdyrene uddøde, de blev afløst af bisonokser og kæmpehjorte. Jægerfolket fortsatte jagten efter de nye dyr i lyse og åbne fyrreskove, mans andre jagede sæler og søfugle ved kysterne, eller boede ved de store søer og fiskede med primitive kastspyd.

Da klimaet flere tusind år efter blev endnu varmere, kom der løvtræer. Samtidig var Bornholm blevet fri af isens tryk og hævede sig op over havet og blev en isoleret ø. Med sine mange løvtræer kom der en tæt urskov af træer. Nede i urskovens mørke kunne der ikke vokse græs, og derfor forsvandt alle græsædende vilde dyr. For 5.000 år siden valgte jægerfolket at blive hyrder med husdyr, fældede skoven og blev bønder.

De første skovrydninger var små, ligesom et nålestik på et landkort, men det var kun en overgang. Da der efterhånden kom endnu flere kvæg, måtte større skovarealer fældes, man nedbrændte stedet for græssets skyld. For jorden var det hårdt, det kan den frugtbare jord tåle, men ikke den magre jord. I stedet for græs vil lyngen vokse. Hedelyngen skabte en stor ændring af det bornholmske landskab.

Bronzealderens varme periode

Stenalderen varede i alt 10.000 år. Den varme og solrige bronzealder varede kun omkring 1.000 år, fra år 1500 f. Kr. til 400 år efter. I Egypten begravede de afdøde konger i store synlige pyramider, i norden blev de fine gravlagt i store kæmpehøje.

Man troede på solen som en Gud, sagde den kom sejlende på et skib fra øst om morgen og forsvandt mod vest om aftenen. Ved de hellige steders flade sten indhuggede man skibe med solen ombord, solkors og skåltegn, i vore dage kaldt helleristninger. Folk var hyrder med får og kvæg. Deres påklædning afspejler periodens varme, korte bukser, korte bluser, kvinderne sol toppe og bare maver.

Hvad der forårsagede det hurtige skift mellem varme og kulde, er stadig en gåde. Jernalderen fra år 400 før Kr. til 800 efter Kr. var en meget kold periode. Det regnede hele sommeren, der var kulde, sne og islag om vinteren. De korte skørter og bukser blev afløst af lange uldne underbukser både til mænd og kvinder. Agerbruget med dyrkning af korn begyndte på endnu større marker, køer havde man for kødet og mælkens skyld. I jernalderen holdt man flere får for uldens skyld.

På grund af kulden kommer køerne på stald om vinteren i det samme hus som folk. Der var kun et tyndt hegn af pileflet mellem dyr og mennesker, kvægets varme var nødvendigt i det kolde klima, man vænnede sig til stanken fra dyrenes lort og tis. Alle fårene gik udendørs hele året og græssede på lyngen, der bredte sig overalt, så landskabet ændrede sin karakter. I den periode havde Bornholm sin egen konge; man anlagde flere tilflugts borge som en beskyttelse mod sejlende fjender.

Middelalderens Bornholm

Vikingetiden varede kun 200 år. Den blev afløst af middelalderen fra år 1050 til år 1500. Bornholm var blevet en dansk landsdel. Kristendom, de første stenkirker og rundkirker og store tyske sildemarkeder. Bispeborgen Hammershus, kongens Lilleborg. De første små bysamfund med gårde og fritgående grise i gaderne. Der kom endnu større marker med korn til føde for husdyr og øens 10.000 indbyggere.

Gennem middelalderen var de centrale, højtliggende dele af Bornholm et stort stenet område uden beboelser. Det kaldte man ”Højlyngen”. Fra ældre dage havde øens bønder lov til at bruge lyngen til afgræsning for deres kvæg og får, derfor blev den åbne hede bevaret. Samtidig skar man tørv og lyng til brændsel. Folk kunne derfor frit skære lyng og tørv til brændsel og træer for tømmer til huse og skibe.

I 1800 blev hele Bornholms skovareal opgjort til kun fire procent. Det samme år blev Hans Rømer ansat som skovrider for at plante de centrale dele af lyngen om til skove. Han begyndte at opføre et 10 kilometer langt stengærde for at holde bøndernes husdyr ude fra det nyplantede område. Da man i 1842 ophørte med den fælles udnyttelse af de gamle lyngområder, blev de delt mellem staten og øens sogne. På den måde blev Vestre og Østre indlæg lagt sammen med statsskoven, Almindingen består af 2500 hektar skov.

Hele Bornholms skovareal er i dag på 21 procent. Inklusive de gamle sogneskove hvoraf nogle er solgt til private, den østlige del på 500 hektar kaldt Paradisbakkerne ejes af de nærliggende gårde. Udmarkens ændring til skov skabte store forandringer for øen.

Nye tider i skovene

Danmark har overfor EU lovet at skabe mere natur med større biodiversitet, hvilket betyder flere arter af dyr, fugle, planter, frøer, sommerfugle og insekter. Derfor skal alle rødgraner og fremmede nåletræer fældes samt genskabes store moser og søer. Der skal i stedet for plantes hjemmehørende løvtræer. Eg, bøg, lindetræer og andre. Dele af Almindingen skal være urørt skov uden produktion. Andre steder ren naturskov med træer der ikke må fældes, de skal ældes og skabe mere biodiversitet.

Der skal laves 15 naturnationalparker i Danmark. På Bornholm bliver 1100 hektar af statsskoven Almindingen til naturnationalpark, det vil sige næsten halvdelen. Hele området skal indhegnes med et to meter højt hegn, da man vil udsættes krondyr og endnu flere dådyr og bisonokser. Hegnet skal ikke holde folk ude, men dyrene inde. Dermed kan de vilde dyr ikke forlade området om natten, ellers ville de gå ud og græsse på de lokale landmænds private marker.

Flere oplysninger om den nye naturpark kan se i den tidligere stationsbygning ved Koldekilde. Der er gratis adgang, når man åbner den lukkede dør, tændes lyset, og et tv viser alt det nye, der sker for naturen i Almindingen.

Naturparken skal ikke bare styrke naturen, den skal også gavne øens turisme.