Millioner på spil: 'Behovet er stort'

Frida Flinch

Journalist

Et nyt projekt skal give mindre kommuner flere hænder til at skabe mere natur. Spørgsmålet er, om Bornholm kommer med i puljen.

Hvis Bornholm skal i mål med store ambitioner om mere natur, kræver det flere hænder på opgaven.

Sådan lød det fra Anne Thomas (S), der er blevet ny formand for gruppen, som skal omlægge Bornholms arealer til mere natur, i starten af januar. Nu er hendes bønner måske blevet hørt.

Kommunernes Landsforening har i hvert fald løftet sløret for et femårigt projekt, der skal hjælpe mindre kommuner i mål med deres arealomlægningsplaner i forbindelse med den grønne trepart.

Det er gode toner i Anne Thomas' ører.

– Jeg synes, det ser rigtig spændende ud, og det passer godt med nogle af de behov, vi selv kan se. Dels handler det om ressourcer – om vi har hænder og timer nok – men også om viden. Hvad gør andre kommuner? Hvordan griber de opgaven an? Og kan vi samarbejde om de regler, der er på området?

Projektet har fået en økonomisk indsprøjtning fra Novo Nordisk Fonden på 35 millioner kroner. En pulje på fem millioner kroner er blandt andet tiltænkt mindre kommuner, der kan ansætte en ekstra medarbejder, som de kan dele på tværs af flere kommuner.

– Vi står overfor en kæmpe opgave med at levere på målene i arealomlægningen og implementere omlægningsplanerne. Det har vi sammen med de andre aktører et fælles ansvar for at nå i mål med, og nu giver vi kommunerne bedre muligheder for at løfte deres del. Med mere kapacitet og flere kompetencer kan vi i hvert fald gøre vores for at reducere risikoen for flaskehalse i arbejdet, lyder det fra Johannes Lundsfryd Jensen, der er formand for KL's Klima- og Miljøudvalg.

Kommunernes Landsforening kan dog ikke fortælle, om Bornholm er en af de kommuner, der kan søge om økonomisk støtte, da den ikke har fastsat kriterierne for at kunne søge endnu. Den del har Anne Thomas også bemærket.

– Jeg hæfter mig ved ordlyden "mindre kommuner", men hvad er det? Er det arealmæssigt, medarbejdermæssigt eller indbyggermæssigt? Det vil overraske mig, hvis vi ikke hører med til de kommuner. Vi er åbenlyst en af de kommuner, som har store økonomiske udfordringer og få ressourcer per indbygger.

'Dybt kompliceret stof'

Trepartsarbejdet kræver meget af de mindre kommuner, fordi det kommer til at være en til to medarbejdere i hver kommune, der skal have ekspertviden på en række områder som kvælstofberegninger og udbudsret. Projektet skal derfor være "et boost" til de mindre kommuner, forklarer Johannes Lundsfryd Jensen.

– Nu får de mulighed for at gå sammen om at ansætte de medarbejdere, de har brug for, eller købe sig til ekstern hjælp fra for eksempel en større kommune eller rådgiver.

– Det er dybt kompliceret stof at navigere i EU-støtteordninger eller lede vådområdeprojekter, og de enkelte medarbejdere kan ikke være eksperter på alting. Med det faglige kompetencecenter sikrer vi, at de altid har et sted at gå hen, når de har brug for hurtig hjælp og sparring. Målet er, at det vil give medarbejderne mere arbejdsglæde og bedre mulighed for at rykke på omlægningsindsatsen.

Det er netop de mange komplicerede opgaver, der kommer til at fylde over de næste par år, når treparten skal gå fra papir til virkelighed, lyder det fra Anne Thomas. Det gælder blandt andet en af de vigtigste opgaver i processen, nemlig at få lodsejerne med på idéen om at omlægge deres landbrugsjord til natur.

– Hvis man ejer jord, er der mange forskellige måder at hjælpe naturen på. Man kan sælge sin jord, men man kan også lave mange projekter selv. Det kan være, at naboen kan forpagte din jord, eller at du selv laver et vandområde. Der er mange forskellige værktøjer, man skal have ned i sin værktøjskasse, når man skal ud og tale med lodsejere. Nogle af de værktøjer skal vi ikke selv sidde og opfinde i kommunerne. Dem kunne vi godt hjælpe hinanden med.

Et andet problem, som regionskommunen også kunne bruge hjælp til, er den proces, landmændene går i møde, hvis de vælger at blive en del af omlægningen.

– Vi ved allerede nu, at der er mange landmænd, som egentlig gerne både vil lave vandhuller og skovrejsning, og så rammer de ind i problemer, fordi de skal have tilladelse til det. Der er rigtig mange regler på området, så det ville hjælpe, hvis vi kunne gøre tingene nemmere at gå til og mere smidige. Det ville både hjælpe naturen og kommunen.

Arbejder stadig på aftale med minister

I starten af januar fortalte Anne Thomas til Tidende, at hun vil kæmpe for at få en lokal koordinator i Bornholms Regionskommune, der skal have ansvaret for dialogen med de enkelte lodsejere.

– Det skal være en, der brygger kaffe og sætter mødeaftaler op, så frivilligheden ikke bare bliver "jeg ser, hvad der sker", men at lodsejeren bliver inviteret til at snakke om mulighederne, lød det fra formanden for den lokale trepart.

Selvom Kommunernes Landsforening nu åbner op med en mulighed for at få flere hjælpende hænder til arbejdet, er det stadig Anne Thomas' ambition at få en lokal koordinator.

– Det er noget, jeg arbejder målrettet på, fordi behovet er stort. Det er heller ikke helt tydeligt endnu, hvordan midlerne fra KL bliver tilgængelige for os, så den dialog fortsætter jeg med.

Tilbage i januar fortalte hun, at hun allerede havde luftet idéen om en ekstra medarbejder i kommunen til ministeren for grøn trepart, Jeppe Bruus (S), men det var, inden hun blev formand for den lokale trepart. Derfor fortalte hun, at hun ville starte en dialog med ministeren om finansieringen.

– Jeg er i gang med dialogen, men jeg vil helst ikke sige mere om, hvor langt vi er.

'Det er en simreret'

Anne Thomas erstattede Jacob Trøst (K) som formand for treparten på Bornholm ved årsskiftet. Som formand har hun endnu ikke haft hele styregruppen samlet, men hun har mødtes med parterne enkeltvis.

– Det har været en rigtig positiv oplevelse. Jeg fornemmer et godt samarbejdsklima og en fælles forståelse for, at det her er en proces, der skal have tid. Det må ikke gå for stærkt – det er en simreret – men det må heller ikke gå i stå.

En vigtig pointe for alle parter er, at arbejdet skal bygge på dialog frem for pres.

– Det handler ikke om, at nogen banker på og siger: "Nu vil vi købe din jord". Der findes mange forskellige typer lodsejere, og vi skal have fundet de rigtige værktøjer til at møde dem på en ordentlig måde.

Hvad skal de lokale grønne treparter?

Der er nedsat 23 lokale treparter, der skal udarbejde en omlægningsplan inden for kommunegrænsen. Planen skal stå klar ved udgangen af 2025. Kommunernes arealomlægning skal indfri kvælstofindsatsbehovet fra aftalen om Grøn Trepart.

Hvorfor er Bornholm speciel?

Bornholm er på nuværende tidspunkt fritaget fra kvælstofkrav. Det skyldes, at parterne i den grønne trepart har besluttet at lade Bornholm fortsætte kvælstofudledningen med argumentet om, at Bornholms kvælstofudledning i Østersøen er minimal sammenlignet med nabolandene Sverige og Tyskland. Kvælstofkravene vil derfor først træde i kraft på Bornholm, når nabolandene skal levere tilsvarende.

Hvem sidder med i Bornholms lokale grønne trepart?

Kommunalbestyrelsen: Anne Thomas (formand)
Danmarks Naturfredningsforening: Michael Stoltze og Helle Bay Eriksen
Landbrug og Fødevarer: Lennart Westh og Rasmus Brunke
Naturstyrelsen: Søren Friese