De tunge drenge flytter ind

Europæiske bisoner og kronhjorte skal forme 1.150 hektar indhegnet natur i Almindingen.

Danmark har overfor EU forpligtet sig til at skabe mere naturlig natur. Staten har derfor besluttet at oprette 15 nye naturnationalparker, en af dem på Bornholm.

Almindingen har i alt 2400 hektar, deraf skal 1150 hektar udnævnes til naturnationalpark. Der skal genskabes flere moser, åbne områder, fældning nåleskove, der skal erstattes med oprindelige løvtræer. Området skal indhegnes med et højt hegn med et antal kronhjorte fra Dyrehaven nord for København samt flere bisonokser og dådyr.

Hegnet er lavet sådan, at de mindre rådyr kan smutte under og bevæge sig frit. Det høje hegn skal ikke holde folk ude, tværtimod, det skal holde dyrene inde for at undgå, de ikke om natten traver ud på nærliggende marker og æder bondens afgrøder.

Naturnationalparken kan også styrke øens turisme; måske særligt om efteråret hvor kronhjortens brunstbrøl kan blive øens nye attraktion. Det er dyrerigets mest maskuline brunst brøl og kan høres på lang afstand. Forfatteren Anders Kofoed beskriver lyden, som en stor flok brølende køer bliver trukket gennem en støvsugerslange. Når Naturstyrelsen har valgt Dyrehaven som leverandør af kronhjorte skyldes det, at de har bornholmske aner. Da man i 1671 anlagde Dyrehaven ved Jægersborg kom hjortene fra Bornholm.

Resten af artiklen er en beskrivelse af bisonokserne og de nye kronhjorte.

Bisonokserne

Den europæiske bison er det største vildtlevende pattedyr i Europa. Tyren kan veje næsten 1000 kilo og opnå en højde på to meter med en længde på tre meter. Ligesom hjorte er bisonokser drøvtyggere der lever af græs, knopper, grene og om vinteren bark fra træerne, som de river af med tænderne. En bison tyr spiser 40 kilo plantefoder om dagen.

I jernalderen levede der bisonokser i Danmark, der er fundet knogler i flere moser. Bison har altid været eftertragtet jagt dyr, efter 1. verdenskrig var den udryddet som vild art, der var kun 54 europæiske bisonokser tilbage i polske og russiske zoologiske haver. Af dem blev der lavet et avlsprogram, i dag er verdensbestanden på 5.000 bisonokser. De fleste af dem lever vildt i store polske og russiske skove, men desværre er dyrene sårbare.

Fra et større polsk naturreservat kom der i 2012 syv bisonokser til Bornholm. En tyr og seks hunner, som blev udsat i en 200 hektar stor indhegning ved Svinemose i Almindingen. To år efter var der var der 13 dyr, det antal steg til gennem årene til 20 bisonokser.

Det var området for småt til, men så begyndte både kalve og voksne dyr at dø af lever - orme og andre parasitter, som dyrene havde medbragt fra Polen. Sådanne kan alle sunde vilde dyr sagtens leve med, men ikke en svag bestand fra kun 54 dyr. Der lever i dag omkring 15 bisoner i Almindingen.

Bornholmske kronhjorte

Der har været kronhjorte på Bornholm lige fra oldtiden, jernalderen og gennem hele middelalderen, hvor dyrene har været et eftertragtet jagtbytte. I middelalderen var det kun lensmanden på Hammershus, der havde ene ret til jagt på øens kronhjorte. Efter drabet af den svenske kommandant i året 1658 gav bornholmerne øen til den danske konge ”til evig arv og eje”, der også betød ene retten til jagten på Bornholm.

Det udnyttede hoffet, hvert år siden kom jægere til øen for at skyde kronhjorte, på en enkelt jagt blev der nedlagt 100 dyr, som skulle bruges som mad til hoffets fester. Det gentog sig mange år. Da Christian den femte i 1671 ville anlægge en dyrehave ved Jægersborg fik han tilsendt 25 kronhjorte fra Bornholm.

Den kongelige vildtbane blev i slutningen af 1600 markeret af træpæle. Da de blev rådne, erstattede man dem med store sten med kongernes navnetræk. Efter nogle strenge isvintre var der i 1755 kun 100 kronhjorte tilbage på Bornholm, kongen mistede derfor sin interesse for jagt på øens kronhjorte, og den blev forpagtet ud.

Det blev på en måde en dødsdom, året 1785 blev den sidste kronhjort nedlagt på en bakketop i Bodilsker. Stedet er siden kaldt for Hjortebakken.

Bortset fra elge er kronhjorte Nordens største hjorte dyr. Hannen (hjorten) kan veje op til 200 kilo med en kropslængde på to meter, skulderhøjde mellem 115 til 130 centimeter. Sommerpelsen er rødbrun på oversiden med en mørk stribe langs ryggen. Ældre hjorte får i brunsten en mørk manke. I september får kronvildt en varmere og mere tæt gråbrun vinterpels. Hjortekalven udvikler sit første gevir efter 10 måneder, to lange spidser mellem 10–25 centimeter. Derefter vil der hvert eneste år udvikles nye og større gevirer med et stort antal sprosser (takker).

Forekomst

Krondyr optræder som vildtlevende i store vestjyske plantageområder, Nordjylland, Rold Skov og Lille Vildmose samt en mindre bestand i Nordsjælland, og kronhjorte bag hegn i Dyrehaver. Sammenlagt omkring 10.000 dyr.

De vilde kronhjorte opholder sig om dagen skjult i skovene, men bevæger sig om aftenen ad faste veksler til spisestederne i det åbne land. Deres føde er græs, urter og frugter. Om sommeren blade af løvtræer, om vinteren kviste og granskud. Nogle steder er markers afgrøder vigtige, vintersæd, korn, roer og kartofler.

Ofte er der langt fra spisestederne til skjulesteder, hvor de i fred kan tygge maden to gange. I de vestjyske plantager kan der om vinteren være 40 kilometer, det tager lang tid at omsætte vissent græs med et stort fiberindhold. Generelt har dyrene en nedsat aktivitet om vinteren for at spare på energien. Hinder (hunner), kalve og unge hjorte danner det meste af året flokke, såkaldte rudler, de ældre kronhjorte går for sig selv.

Elsker steder med vand

Hele året opsøger krondyr moser og søer for at drikke, om sommeren for at køle sig med et bad. Om efteråret kan dyrene vælte sig rundt i mudderet og søle sig ind, og under brunsten urinerer hjorten og afgiver sin egen sæd. Det kan parringsvillige hunner ikke stå for, og kort efter sker parringen mellem dem fra den samme flok. Hvis en fremmed hjort nærmer sig flokken sker der en voldsom slåskamp.

I den nye naturnationalpark findes Hagermyr i den nordøstlige del. For 10 år siden var det en plantage. Den er blevet fældet, drænet og grøfterne er lukkede og søen er skabt med ynglede traner og mange kvækkende frøer. Det sted vil uden tvivl blive hot spot for iagttagelse af kronhjorte. I den sydlige ende findes en lille mose kaldt Dyre Søle. Navnet er fra 1700-tallet, hvor kronhjortene stadig sølede sig med mosens mudder.

Hjortesølen langs Krakvej ved Lilleborg har en anden historie. Her havde keramikfabrikken Hjort i Rønne lov til at grave efter en speciel ler til deres produktion.