KØB ABONNEMENT
NOTITS / NATUR OG MILJØ / 12. OKT • 07:21

Universitet vil lave fiskevuggestuer i Hasle og Rønne

Universitet vil lave fiskevuggestuer i Hasle og Rønne
Fiskevuggestuerne skal placeres i havnene i Hasle og Rønne. Foto: Klaus Holsting

DTU Aqua vil de næste fem år oprette 40 "fiskevuggestuer" og gydeområder for aborrer og gedder ved Bornholm i et nyt genoprettelsesprojekt.

Det skriver TV 2 Bornholm.

Fiskevuggestuerne, der også kaldes biohuts, skal placeres i havnene i Rønne og Hasle i en fem-årig periode.

Målet er at øge antallet af "unge fisk" omkring fiskevuggestuerne med 30 procent, men også at se en stigning på 20 procent af aborrer og gedder, skriver DTU Aqua på sin hjemmeside.

Bornholm er en ud af ni øer, der er med i projektet "Isla Bonita".

Projektet er finansieret af EU med sammenlagt 16,2 millioner euro - svarende til knap 121,1 millioner kroner.

51 organisationer deltager i projektet fra 16 lande.



Følg debatten på facebook!






FÅ ABONNEMENT