Fartøj har sikret vigtige beviser

Fartøj har sikret vigtige beviser
NATUR OG MILJØ | Onsdag 17. januar 2024 • 11:02
Henrik Nielsen
Journalist
NATUR OG MILJØ | Onsdag 17. januar 2024 • 11:02

Svenske myndigheder har fået et klarere billede af, hvad der skete ved gasrørledningerne.

Der er gået et år og fire måneder, siden gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 eksploderede, og svenske efterforskere begynder at få et klarere billede af, hvad det skete i september 2022. Det skyldes ikke mindst indsatsen fra det svenske flådeskib Belos.

Det fortæller efterforskningslederen, kammeranklager Mats Ljungqvist, til den svenske avis Expressen.

Både han og flådechef Ewa Skoog Haslum fremhæver, at en hurtig indsats fra Belos gjorde det muligt at sikre beviser, inden gerningsstederne på havets bund blev manipuleret. Belos er et ubådsbjærgningsfartøj, der er udstyret med blandt andet undervandsfartøjer, landingsplads til helikopter og dykkersystem, og som derfor er ideelt til den slags operationer, fremgår det. Om den hurtige indsats skyldes, at en svensk ubåd befandt sig i området, har Expressen ikke kunnet få bekræftet.

– Vi kommenterer aldrig vores ubåde. Vi opererer med vores udbåde en gang imellem, men vi fortæller aldrig, hvor de sejler fra, hvor de er baseret eller hvordan de bevæger sig, siger flådechef Ewa Skoog Haslum til avisen.



Følg debatten på facebook!

INDENFOR

Nu styrer Linda Hodda
EKSKLUSIV | ABONNENT

Nu styrer Linda Hodda

En spontan mail, og pludselig stod Linda Olsen som leder af Folkehuset Hodda.
Oliekongen nyder sit nye liv
EKSKLUSIV | ABONNENT

Oliekongen nyder sit nye liv

Manden bag rapsolie-eventyret på Lehnsgaard.
FÅ ABONNEMENT