Derfor kom vores nordiske venner på, at det er maskiner og ikke mennesker, der skulle sortere plast. Maskinerne skulle samtidig også smelte og behandle plast, så det kan genanvendes.
Og det gav hurtigt pote. Tal fra Grønt Punkt Norge fra 2017 viser, at i en kommune, hvor man havde et sådant eftersorteringsanlæg, samlede man 17,7 kilo plastaffald ind pr. indbygger. I Oslo, der ikke havde sådan et anlæg, samlede man bare 3,4 kilo plast ind pr. indbygger.
Tidende har dog tidligere talt med Thomas Fruergaard Astrup, der er professor hos DTU Miljø med ekspertise indenfor affald og ressourcer, herunder miljørigtig genanvendelse, og ifølge ham kan man ikke bare overføre andre landes forhold direkte til de danske.
– Kigger man på tværs af Europa, er der rigtig mange forskellige måder at gøre det på. Men fordi indholdet af affaldet også er forskelligt, så kan man ikke bare tage lidt fra Norge eller lidt fra Holland for den sags skyld og så sige, at det også gælder for Danmark. Sådan er virkeligheden ikke. Der er ikke de nødvendige tal til rådighed, så man uden videre kan sammenligne med danske forhold, sagde Thomas Fruergaard Astrup sidste år til Tidende.