Unikt havnemiljø rykker tættere på byen

Unikt havnemiljø rykker tættere på byen
Hvis kabalen går op, og flytningen af Bornholms Træbådelaug lykkes, uden at noget går tabt, så kan slutresultatet ved remisen og på Nørrekås blive rigtig godt, mener museumsdirektør Jacob Bjerring-Hansen. Foto: Henrik Nielsen
NYHED | ABONNENT | 20. JAN 2023 • 15:30
Henrik Nielsen
Journalist
NYHED | ABONNENT
20. JAN 2023 • 15:30

Tiden er den helt store udfordring, når det gælder flytningen af Bornholms Træbådelaug. Til gengæld kan slutresultatet blive rigtig godt, hvis det lykkes, vurderer Bornholms Museums direktør.


Det bliver en kæmpe mundfuld for Bornholms Træbådelaug at flytte fra Sydhavnen til Nørrekås i Rønne, men hvis det lykkes at flytte aktiviteterne et par kilometer mod nord, kan det blive rigtig godt det nye sted. Det vurderer direktør Jacob Bjerring-Hansen på Bornholms Museum, som er engageret i sagen, fordi lauget passer og vedligeholder nogle af museets historiske både.

I dag står museets både i bygninger ved træbådelaugets gamle bådebyggeri på Sydhavnen, og direktøren håber, at de kan blive en del af den løsning, man er ved at finde i og omkring den tidligere busremise på Nørrekås.

– Det er det, jeg forstår nu, at man vil prøve at få skabt plads omkring remisen, sådan at der også vil være plads til at udstille de historiske både, siger Jacob Bjerring-Hansen.

Han taler om et miljø, hvor træbådelaugets færdigrenoverede både kan ligge i havnebassinet, mens de historiske både kan ligge på land under nogle bådskure og på en måde være en del af et træbådemiljø og formidling af øens historie på det maritime område.

– Det har været udgangspunktet for vores snak, og det håber jeg selvfølgelig meget, at vi finder nogle gode løsninger på, siger Jacob Bjerring-Hansen.

Store perspektiver

Museumsdirektøren er ikke i tvivl om, at slutresultatet kan blive rigtig godt på remisen og Nørrekås. I forhold til det udadvendte kan den endda blive bedre, fordi flere mennesker kommer i kontakt med det, mener han.

– Det er det, jeg tror, kan være fordelen ved Nørrekås. Får man bygget kulturhistorien ind i et attraktivt rekreativt miljø, hvor der er mulighed for at bade og spise, og hvor mange kommer sejlende til området, så vil træbådene og historien få en helt anden og mere fremtrædende rolle, siger han.

Jacob Bjerring-Hansen tror, at placeringen kan betyde, at langt flere og også andre aldersgrupper vil få øjnene op for det fantastiske, der ligger i det at arbejde med træ og træbåde, som han udtrykker det.

– Det kunne måske også blive en masse unge, men også bare midaldrende. Man ser jo helt overtegnede kurser om at bygge sin egen træjolle i København og andre steder. Sådan nogle kurser er udsolgt med det samme, og her har vi et helt unikt miljø med eget værksted, hvor man kan melde sig ind for relativt få penge og blive en del af et vidensfællesskab, hvor nogle ældre med sindssygt meget forstand på det her kan hjælpe folk i gang, siger Jacob Bjerring-Hansen.

Samtidig ser han en mulighed for, at mødet med træbådelaugets arbejde kan danne basis for unge menneskers interesse og respekt for håndværk. Det kan også være vigtigt, da flere af bådebyggerne i træbådelauget er over 80 år, så det er ved at være sidste chance, hvis man skal lave en overlevering til yngre kræfter.

– De har lært det professionelt. Der er en yngre mand på vej ind dernede, men nogle af dem, som virkelig har historien med og har prøvet det igennem mange år, er langt oppe i årene. Så jeg synes, det er store perspektiver i det på den led, siger han.

Uden tvivl en fordel

Set med Jacob Bjerring-Hansens øjne er det ikke en hvilken som helst del af den bornholmske historie og kulturarv, træbådelaugets og dets medlemmers arbejde er med til at formidle. Det er noget af det allermest centrale.

– Bornholm har som ø en helt særlig historik knyttet til havet igennem årtusinder, på godt og ondt. Træbådene og fiskeriet i halvdæksbådene er helt centralt for forståelsen af øens isolerede position og afhængighed af vandet, men også afhængighed af kundskab, som knytter sig til vandet. Vi har været enormt afhængige af, at mennesker har kunnet bygge både, har kunnet transportere, navigere, redde, fiske, handle og så videre over vand. Det har været vilkåret i tusindvis af år og er på Bornholm stadigvæk et vilkår, siger han.

Samspillet og samarbejdet mellem Bornholms Museum og træbådelauget kan være en fordel, når der skal søges penge til at realisere tankerne omkring laugets forventede nye rammer på Nørrekås, vurderer museumsdirektøren.

– Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er et kæmpe aktiv, at museet og den officielle kulturarv er en del af det, siger han.

 

Bornholms Træbådelaug er noget helt unikt i Danmark, siger direktør Jacob Bjerring-Hansen på Bornholms Museum. Det kan være en fordel, når der skal søges penge hos fonde til at opbygge et nyt træbådemiljø på Nørrekås, mener han. Arkivfoto: Jacob Jepsen

 

Han er heller ikke i tvivl om, at det er en fordel, at sådan noget som Bornholms Træbådelaug ikke findes andre steder.

– Man prøver flere steder i Danmark at bygge noget op omkring træbåde. Både Helsingør, Holbæk og så videre prøver at bygge noget op. Det, ingen af de andre steder har, er det, som træbådelauget står for, nemlig en stor frivillig gruppe, der har viden og kundskab og bruger tid på at bevare det. Det er det, som er så dyrt og så svært ved den maritime kulturarv og med træbådene, at det er enormt krævende ressourcemæssigt at holde tingene ved lige, siger Jacob Bjerring-Hansen.

Han tilføjer, at der er masser af eksemplet på, at projekter har knækket nakken i forsøget på at lave noget i tilknytning til træbåde og -skibe, fordi det er så ressourcekrævende.

– Her har vi denne unikke ressource, og det, træbådelauget står for, er lige i øjet for en række af fondene i forhold til at støtte sådan et projekt. En levende, formidlende ressource, som ikke er til stede andre steder, og som både kan være med til at bevare vores kulturarv og til at formidle det unikke håndværk, siger han.

En kæmpe mundfuld

Mulighederne er altså både mange og store, hvis man spørger Bornholms Museums direktør, men det ændrer ikke på omfanget af opgaven i forhold til flytning og etablering af nye faciliteter til træbådelauget med de ting, som er centrale for at holde foreningen i live.

– Det er en kæmpe mundfuld i forhold til den deadline, man har givet Poul. Jeg er ikke så bekymret på længere sigt, og jeg tror også godt, man kan skaffe fondsmidler til det her, for det er så vigtigt et arbejde, og foreningen er så unik. Det er tiden, tiden, tiden, som er det helt store problem, siger Jacob Bjerring-Hansen.

Poul er Poul Forum Sørensen, som er formand for Bornholms Træbådelaug.

Bådelaugets lejekontrakt med Rønne Havn udløber med udgangen af juni, og beslutningen om remisebygningen bliver formentlig truffet på kommunalbestyrelsens næste møde den 26. januar. Ideelt set havde man nogle år, så der var tid til at finde pengene og gøre remisen klar inden flytningen, mener Jacob Bjerring-Hansen.

– Man risikerer, at der går en masse tabt, fordi man ikke kan tilbyde dem en god løsning fra starten af det nye sted. Nu er tiden en væsentlig faktor, som risikerer at gøre skade på det unikke, der ligger i træbådelaugets arbejde, siger han.

Ifølge Jacob Bjerring-Hansen forudsætter det en ekstrem disciplineret tidsplan og velvilje fra de aktører, som har musklerne, hvis det skal lykkes. Og det er ikke træbådelauget selv, men regionskommunen og Rønne Havn, siger han.

 

Jacob Bjerring-Hansen ser store muligheder for den maritime kulturarv på Nørrekås, men ifølge Bornholms Museums direktør er tiden den helt store udfordring. Arkivfoto: Jacob Jepsen