– Jeg har fået at vide, at der arbejdes på sagen, og man sender alle de blade, man kan fremskaffe, til Bornholm, siger Michael Hornshøj, der også har fået at vide, at det var en fejl, at der ikke blev sendt flere blade ud til de bornholmske forhandlere i sidste uge.
Det er efterhånden et stykke tid siden, at Anders And-bladet var i sortimentet i Hafnia Kiosken i Rønne, men også her har man fået forespørgsler og prøver ligesom mange andre butikker på Bornholm at skaffe nogle eksemplarer hjem.
Ingen overraskelse
Bornholms førende donaldist, disneysamleren Steffen Gerdes i Østermarie, er ikke overrasket over interessen:
– Der har været den samme lokale efterspørgsel, når Anders And har været rundt andre steder i Danmark – for eksempel, da han var i Sønderjylland og ved Jellingstenen, siger han.