Han ser meget frem til arrangementet, som bliver afholdt i samarbejde med vennerne i ensmeblet Ste van Holm og Friends.
– Jeg har altid været fascineret af Domen og dens arkitektur, og jeg er ked af, at den ikke bruges oftere. Derfor er jeg også enormt begejstret for at kunne stable det her arrangement på benene i samarbejde med Bornholms Kulturuge, udtaler Ste van Holm.
Samtidig lover han, at showet vil være mere opløftende, end sidst han optrådte på Bornholm.
– Sidst vi spillede på Bornholm, var vi inviteret af præsten ved Aa Kirke, Benedikte Gyes, der ønskede at markere toårsdagen for invasionen af Ukraine. Det var derfor en koncert med tunge emner og alvorlig stemning. Denne gang kommer der til at være mere gang i den, lover Ste van Holm som dog ikke helt kan lade være med at berøre emner som storpolitisk paranoia og kold krig.