Så er kunsten løs på hele Bornholm

Så er kunsten løs på hele Bornholm
Kunstrundens fællesudstilling i Svanekegaarden. Bornholmerfotografen / Michael Fahlgren
NOTITS | 18. MAJ 2023 • 12:30
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
18. MAJ 2023 • 12:30

Både solen og den blå himmel er med til åbne Bornholms Kunstrunde 2023 i Kristi himmelfartsferien.

Cirka 60 medlemmer af kunstrunden slår deres atelier og galleridøre op og byder kunstinteresserede velkommen i fire dage, fra torsdag den 18. til og med søndag den 21. maj

– I løbet af disse fire dage kan alle de besøgende – ud over naturligvis at nyde den helt specielle mulighed for at komme helt tæt på kunstnerne og tale med dem om netop deres særlige udtryksform – deltage i en konkurrence om en række kunstværker, velvilligt doneret af de deltagende kunstnere og kunsthåndværkere, oplyser Mie Hjort fra Svanekegaarden i en pressemeddelelse.

Netop på Svanekegaarden kan man på en fællesudstilling danne sig et overblik over deltagerne i kunstrunden.

Som en festlig afslutning på fællesudstillingen vil de donerede værker kunne beses den 11. juni fra kl. 15 på Svanekegaarden, hvor de heldige vindere ligeledes vil få deres kunstværk udleveret, oplyser Mie Hjort