Koncerten bød blandt andet på en live-opførsel af hele "Shu-bi-dua 4", der indeholder sange som "Vuffeli-vov", "McArine", "Sommergryder" og "Mig og så Harry".
– Det var første gang, Shu-bi-dua 2.0 spillede et helt album fra start til slut, og det blev leveret med en imponerende energi og kærlighed til det originale materiale, fortæller Torben Severinsen i en pressemeddelelse.
Efter pausen bød Shu-bi-dua 2.0 på store hit som "Hvalborg", "Sexchikane" og "Står på en Alpetop", og publikum kvitterede med stående bifald, fællessang og brede smil hele vejen rundt, fremgår det.
Tidligere har trommeslager Bosse Hall Christensen, guitarist Claus Asmussen og keyboardspiller Willy Pedersen spillet Shu-bi-duas musik i bandet Shubberne, men det gør de ikke længere, selv om bandet stadig eksisterer.