Nonna âuersatta dikt

Denne uges bagside byder på flere digte.

Ligesom i sidste uge har vi i denne uge tre digte på programmet, og vi knytter også direkte an til sidste uges afsluttende digt på mere end én måde. Dels er dagens digte alle oversættelser, dels kan vi – ligesom ved sidste uges afsluttende digt – takke Alfred Jensen (1879-1947) for de fine bornholmske oversættelser.

Digtene findes alle i samlingen “Digte af A. J.” (1948), hvori mange af Alfred Jensens digte samledes efter hans død, og i gengivelsen af digtene nedenfor følger retstavningen digtsamlingens praksis med rettelse af enkelte åbenlyse fejl. Efter digtene er anført gloser til nogle af de i dag knap så almindelige bornholmske ord.

De to første digte, “Min kjærest” og “Å ajle ler”, er oprindelig digtede af Skotlands store, romantiske nationalpoet, Robert Burns, der på trods af sit korte liv (han levede fra 1759 til 1796 og blev således blot 37 år) har haft en enorm indflydelse inden for såvel litteratur som politik. Burns digte lyder således i Alfred Jensens oversættelser:

Min kjærest

Min kjærest e en rosa rö,

som frisk å knoppijn språng;

min kjærest e en melodi

te fajlans kjelna klång.

Så sjær du e, så sjön du e,

jâ elsker dai så ömt,

å jâ vil elska dai, mijn vinn,

te ajle hav e tömt —

Te ajle hav e tömt, mijn vinn,

å smelt hver klöppa hård,

å jâ vil elska dai, mijn vinn,

så læjne hjartad slår.

Farvæl mijn enasta, mijn vinn,

farvæl te næsta gång,

snârt kommer jâ igjen, mijn vinn,

om væjn va nok så lång.

Å ajle ler

Å ajle ler, vijn blæzer frå,

jâ lier vestan best,

der bor dejn pena pibelijn,

dejn piblijn jâ hâr fæst;

væl stæjner skâu å brânta bjær

å gjenner myr å å —

men dâ å nat min laintan bær

mai vesterpå ijndå.

Jâ ser na i hver doggu urt,

jâ ser na sjær å kjær,

jâ hör na i hver småfâuls sång,

jâ hör na her å der.

Hvert blomster, som ver svajled står

i lujna å ver å,

hver fâul, som sött i boskajn slår

bær bådd mai vesterfrå.

Dagens sidste digt, “Gjöjn”, er oprindelig digtet af August Strindberg (1849-1912). I Alfred Jensens bornholmske gengivelse lyder det således:

Gjöjn

Når æjnana blomstra om vårijn,

å borkjana lævas i lujn,

då sjunger gjöjn i skâuijn

i sijla å tilia stujn.

Når sajsijn går fram âuer æjnen

å lægjer blomstern på skår,

forstommar gjöjn i lujna

å taier te næsta vår.

Men bönnarna tro hajn e dör nu,

å bællana tro hajn e höj;

en kjælijn hâr hört hannem grina,

hajn e ræjti et trojl te gjöj.

Men omma på tyska torred hos

urmâger Schnabelbart,

der kajn ijn kjöva sai gjöja,

som gâla tima å kvart.

Di gâla om jyl å påska,

di gâla så tit ijn vil hâ’d,

når bârstens di smorres om næbben,

å værked bler ræjtit drâd.

Gloser til nogle af digtenes i dag mindre brugte ord (formerne i parentes er opslagsformerne i Bornholmsk Ordbog): • fajlans (faila f.): Violin. • gjenner (gjenna v.): Hindre i at komme frem. • svajled (svajl n.): Sted, hvor vandet stiger op af jorden. • borkjana (borkj f.): birketræ. • lævas (læwas v.): Springe ud (om blade, løv), ikke specielt bornholmsk. • sajsijn (sais m.): Le (det hedder på bornholmsk i øvrigt ikke at lægge på ‘skår’, men på ‘mo’, men A. J. har nok valgt ‘skår’ af hensyn til rimet).

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk