Fredag aften inviterer Julie Brammer og Nanna Schou til sangskriveraften, hvor deltagerne kan prøve nye ideer af og vise, hvad de arbejder på. Alle er velkomne, og det er bare at møde op klokken 19.
Lørdag eftermiddag er der koncert med Pia Raug & Jomi med Frihedskæmperne, der fremfører numre fra både Pia Raugs og Jomis bagkatalog. Det otte personer store orkester spiller nye og gamle toner med en både jazzet, folket og rocket energi, fortæller administrator Mie Hjort fra Svanekegaarden i en pressemeddelelse. Koncerten er arrangeret af Musikhuzet og begynder klokken 15.30.