KØB ABONNEMENT
NOTITS / KULTUR / 10. NOV • 11:00

Kor fejrer jubilæum med to koncerter

Kor fejrer jubilæum med to koncerter
Nylarskoret giver jubilæumskoncerter i både Rønne og Aakirkeby. Pressefoto
Journalist

I anledning af sit 50-årsjubilæum optræder Nylarskoret i både Skt. Nicolai Kirke og Aa Kirke.

I disse dage er det 50 år siden, Nylarskoret opstod. Det fejrer man med koncerter i Rønne og Aakirkeby.

Repertoiret består af udvalgte højdepunkter fra de 50 år, og Steffen Hyldig dirigerer koret, som han selv var med til at starte.

Koncerterne er opdelt i en verdslig og en sakral del, og formand Susanne Dam nævner Wolfgang Amadeus Mozarts "Requiem", Carl Orffs "Carmina Burana" og Michael Bojesens "Kærlighedssonetter" som nogle af de musikalske højdepunkter.

Desuden er uddrag af tre bornholmske komponisters nyere værker på programmet. Det drejer sig om Claus Hjort Lauritzens "Missa Brevis", Bent Peder Holbechs "Kirken i tiden" og Hans Askous Syv Gurresange". Der er også plads til et par mere rytmiske sange og lidt bornholmske, fortæller Susanne Dam.

Det musikalske akkompagnement er lagt i hænderne på Kristoffer Hyldig og Bent Peder Holbech.

– Vi ser frem til en festlig fejring af jubilæet sammen med tilhørerne og håber, vi kan give tilhørerne en flot og gerne overraskende oplevelse med den levende, klassiske kormusik, fortæller Susanne Dam i en pressemeddelelse.

I Skt. Nicolai Kirke er der jubilæumskoncert lørdag, og i Aa Kirke er det søndag, begge dage klokken 16.









FÅ ABONNEMENT