Kirke forsøger sig med uhøjtideligt tiltag

NOTITS | KULTUR | 28. JAN • 17:00
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS | KULTUR | 28. JAN • 17:00

Folkekirken på Bornholm afholder for første gang drop-in dåb i Aa Kirke lørdag 31. januar kl. 10.00-13.00.

Det er en mulighed for at blive døbt for dem, der ønsker at blive døbt, men som ikke har fundet det rigtige tidspunkt, ikke har overskud til den store planlægning – eller hvor dørtærsklen til kirken har været for høj.

– Vi har fjernet alle forhindringer, for det eneste man skal gøre, er at møde op i Aa kirke med legitimation og så har vi sørget for resten, fortæller Nana Schiøtt Hansen, sognepræst i Skt. Nicolai Kirke. Hun vil være en af tre præster, man kan møde på dagen. De to andre er Louise Christina Howard, sognepræst i Aa kirke og Áki Kristoffer Nielsen, sognepræst i Tejn og Olsker kirke.

– Formen er uhøjtidelig, men vi har sørget for, at det bliver en festdag med alt, hvad det indebærer, fortæller hun.

Til drop-in dåben vil man blive mødt af frivillige, der vil hjælpe en hen til kordegnen. Derefter kommer en af de tre præster, som man har en samtale med, man bliver døbt, man skal vælge en dåbsgave, og derefter vil der være en lille snack med et glas bobler for at fejre, at man er blevet døbt. Man går hjem med dåben, dåbsattesten og en god oplevelse.



FÅ ABONNEMENT