– Jeg har altid tegnet og malet og står et sted i mit liv, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre med uddannelse. Jeg vil gerne dyrke det kreative lidt mere seriøst og har manglet et sted, jeg kunne gøre det. Jeg håber, at Bornholm kan give mig det, supplerer Laura.
Når det bliver et kvindekollektiv er det ikke fordi mændene har været udelukkede, men den kendsgerning, at der på efterårsholdet kun er to mænd.
– Det er dejligt at være så mange kvinder sammen. Det kan noget specielt, og det er noget, vi vil tage med videre, siger Laura.
Vil engagere sig
Kvinderne lægger vægt på, at de ikke har tænkt sig at isolere sig på en gård langt ude på landet, men at de har planer om at være aktive deltagere i forskellige sammenhænge.
– Der skal selvfølgelig penge ind til en husleje. Men vi er her også bare for at nyde det og se, hvad Bornholm ellers har at byde på. Jeg glæder mig til at komme ind i nogle ungemlljøer og engagere mig i, hvad der foregår. Vi kan måske være med til at få gang i noget ungekultur. Jeg føler, at der er et stort potentiale for at lave noget fedt for unge mennesker, siger Noëlle.