'Folk har da lige kigget en ekstra gang'

Der er gode takter for LGBT+, hvor nye foreningskræfter spirer op og en bornholmsk pride venter om hjørnet. Men der mangler stadig et bornholmsk fællesskab for unge i miljøet, lyder det fra aktivist og medlem i Fria Fâula, Daniel Mejlvang.

Bornholm er på vej i den rigtige retning, når det kommer til at skabe et inkluderende fællesskab for personer i LGBT+ miljøet.

Her er den relativt nystiftede lokale forening Fria Fâula fra 2022 og dennes planer om en bornholmsk pride i Rønne til sommer også afgørende stormskridt.

Men de gode takter på trods mangler man fortsat at få tag i en helt central aldersgruppe. Nemlig de unge. Her skal man blive bedre for at afbøde for den sårbarhed, man som ung og queer vokser op med i et lokalsamfund. Sådan lyder det fra 34-årige Daniel Mejlvang, der selv var med til at stifte Fria Fâula i 2022 med ambitionen om at skabe noget for de unge. Siden er han trådt ud af bestyrelsen og fungerer nu som menigt medlem, mens han i det små arbejder for at stable sit eget tilbud til unge op.

– Jeg synes virkelig, at det er vigtigt og fedt arbejde, man laver i Fria Fâula. Og jeg går meget op i have respekt for de ældre generationer, der er i foreningen, fordi de har taget nogle kampe, som vi står på skuldrene af. Men jeg oplever også, at de unge savner rollemodeller og flere fællesskaber, der kan færdes i, siger Daniel Mejlvang.

Mere ensomt

Daniel Mejlvang flyttede selv til Bornholm for tre år med sin mand Anders, der er født og opvokset i Nexø.

Selv er han fra København og husker, hvordan han som ung slog sine folder i storbyens inkluderende queer-miljø. Et miljø, der indgydede ham modet til at springe ud som 15-årig.

– Som ung homo har du behov for nogle, der bakker op, hjælper og passer på dig. Det gælder jo generelt som ung, at man er usikker og skal lære sig selv og ikke mindst sin seksualitet at kende. Og det er ekstra vigtigt som ung queer-person, at du har brug for nogle at spejle dig i og se op til, siger Daniel Mejlvang og fortsætter:

– Jeg tror på, at miljøet i København gav plads til, at jeg kunne være der. Man bliver jo bare en del af mængden derovre. Her står du stort set alene, og det kan være meget ensomt.

Anderledes var det da også for manden Anders, der som ung homoseksuel i Nexø ikke fandt samme miljø.

– Han har fortalt, at det var en ensom ting at gå med. Man får hurtigt et label, at så bliver man 'ham bøssen i den anden klasse', fortæller Daniel Mejlvang, hvis mand sprang ud som 18-årig, mens han stadig boede på øen.

– Han fandt stor opbakning i sin familie og hans bror, der sprang lidt ud før ham. Men kort tid efter havde flyttede han også til København, fordi han havde brug for at blive en del af miljøet derovre. Det tror jeg egentlig stadig gælder for mange unge; at man venter med at springe ud til, at man er flyttet fra øen, siger han.

Møder ikke fordomme

Som tilflytter understreger Daniel Mejlvang, der til daglig arbejder som butikschef i Lidl, dog, at han ikke selv møder fordomme eller anderledes behandling på grund af sin seksualitet.

– Det er klart, at folk har da lige kigget en ekstra gang. Jeg er en meget farvestrålende person, der ofte har farvet mit hår og har neglelak på, og det falder jo ikke ind i mængden her på samme måde, som det ville gøre i København. Men jeg har ikke mødt hverken kommentarer eller fordomme, siger han og tilføjer;

– Jeg hviler nok også meget i mig selv og er generelt meget åben om min seksualitet. Når jeg tager hjem fra arbejde, siger jeg jo bare; nu tager jeg hjem til min mand, og det gør nok også, at folk omkring mig slapper af i det. Men jeg tror også, at der er sket meget på Bornholm. Jeg taler tit med min mand om, at han ikke kunne forestille sig at se to mænd gå hånd i hånd nedad gaden i Nexø, da han var barn.

At Bornholm i dag er et andet samfund end for bare ti år siden ændrer dog ikke på, at man som ung queer-person har mere udfordrende kår end i storbyen, mener han.

– Mange sidder nok med tanken; hvad vil folk tænke? For du vil alt andet lige skille dig ud fra mængden. Og når jeg siger, at jeg hviler i mig selv nu, så var jeg jo også et andet sted som 17-18-årig, hvor jeg kæmpede for at finde min plads og lande i min seksualitet, siger han.

Ingen skemalagte tilbud

Og det er netop også på den baggrund, at Daniel Mejlvang drømmer om at skabe et fællesskab for øens unge.

Et, der er inkluderende, men mindre formelt end i foreningslivet.

– Hvis vi skal ramme de unge, så tror jeg, det skal være mindre skemalagt og mere impulsivt. Ellers bliver det hurtigt, at hver tirsdag går vi til 'bøsse', siger Daniel Mejlvang, der også har draget sig erfaringer gennem sit arbejde med Nexø-revyen.

Her har han mødt flere unge, der har savnet rollemodeller fra queer-miljøet, de kunne relatere til.

– De unge har synes, det var fedt, at de har kunnet spejle sig i nogle, der er som dem selv. Nu er jeg jo ikke helt ung, men stadig med et ben i hver lejr, så jeg har været en, de har kunne relatere til, uden at jeg har skulle stå og svinge med regnbueflaget - det tror jeg, at der er brug for.

Han håber derfor også, at han kan være med til at sætte rammerne for nogle interesser, der favner ud over bare det at være queer.

– Det er stereotypt at sige, men som homoseksuel og queer har man jo bare ofte nogle fælles interesser. Mange af os elsker Melody Grand Prix og drag-shows, og det kunne være fedt at lave arrangementer med det. Det kunne for eksempel være at lave en pop-up gay bar på en af øens barer. Ideerne er mange, og det er stadig i støbeskeen, men det er noget, jeg vil udvide, siger han.

Pride passer ind på Bornholm

Forude ligger en ny bornholmsk pride i september. Og selvom Daniel Mejlvang som menigt medlem i Fria Fâula ikke længere er inde i maskinrummet for planerne, så glæder han sig over, at det er lykkes at stable på benene.

For det var også selv et af hans bærende ønsker til at melde sig ind foreningen i sin tid.

– En pride er en unik mulighed for at skabe en folkefest og hylde mangfoldigheden og fællesskabet. Ikke bare for sin seksualitet, men også generelt, siger han. Og det udvidede mangfoldighedsbegreb er da også et, der kan få særligt luft under vingerne på Bornholm, mener han.

– Bornholm som øsamfund og bornholmerne er i forvejen gode til at rumme hinanden. Unge som gamle, så hilser alle på hinanden. Og hvis man tilegner den bornholmertilgang til queer-miljøet også, så skal det hele nok gå, siger Daniel Mejlvang.