De fem nye medlemmer er keramikerne Jessica Rios Gómez, Margret Elin Thordadottir og Joshua Hebbert, glaskunstneren May Bjørn Riis fra MayB for you samt glaskunstnerne Lene Dahl Jacobsen og Tobias Sode fra Glød Glas Studio, som er optaget sammen.
– Vi er glade for at kunne byde de nye medlemmer velkommen i Acab og ser frem til det nye samarbejde. Acab er en forening, hvor aktiviteter igangsat af medlemmerne er vigtige for foreningens fortsatte udvikling. Den fortsatte tilstrømning af nye medlemmer med nye ideer danner derfor et vigtigt grundlag for fremtiden, siger formand Mie Mølgaard i pressemeddelelsen.
Stor søgning
Med optagelsen af de fem nye består Acab nu af 71 medlemmer, der alle er repræsentanter for det professionelle kunsthåndværk på Bornholm.